MI og den svære samtale dag 2
OBS! Betingelsen for tilmelding til denne dag er, at du har gennemført
“Den svære samtale og MI-metoden – dag 1”
Indhold og udbytte:
Dag 2 er en opfølgnings-dag på MI-teknikkerne, med forankring af din MI-metode, samt en brush-up. Vi tilstræber at få en fantastisk dag sammen og et glædeligt gensyn med andre, der er blevet begejstret for MI metoden.
Det bliver også en dag hvor du får nye input og redskaber med dig til at skabe forandring og motivation og imødekomme frustrationer og svære dilemmaer, du støder på som arbejdsmiljørepræsentant/arbejdsleder eller HR.
Dagen kommer til at handle om empati og hvordan vi kan styrke samtalen. Vi skal øve og træne ambivalens og status-quo udsagn. Og vi skal træne forandrings-cirklen og arbejde med refleksioner. Vi skal arbejde med demonstrationer og cases samt vigtig viden om formål og etik.
Program for dagen på niveau 2 på MI-metoden og den svære samtale:
- Status og opsummering – hvor er I hver især nu med MI-metoden?
- MI-Indlæg og ny indsigt og redskaber
- MI-Træning og supervision (vi arbejder her med og ud fra din praksis)
- MI-oplæg og præsentation af en ny model
- En DEMO-LIVE session + arbejdsøvelser
- Spørgerunde og gode råd
- Videndeling og ny MI-træning
- Opsamling i plenum
Form
Undervisningen veksler mellem faglige oplæg og praktiske opgaver, som du skal arbejde med.
Kursusbevis udstedes efter kursets gennemførelse, hvis du har været til stede mindst 90 % af tiden.
Antal deltagere: Max. 15.
Målgruppe
Kurset henvender sig til arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, der har gennemgået Dag 1 af Den svære samtale.
Varighed
Kurset er et-dags kursus
Relaterede kurser
Samtaleagent