Sikker tilbagevenden til arbejdspladsenefter covid-19 nedlukning

Arbejdsgivere bør gøre deres yderste for at sikre en sikker tilbagevenden på arbejdet. Ud over at etablere strenge rutiner for at undgå arbejdsrelaterede Covid-19-infektioner, bør virksomhederne gennemgå og opgradere virksomhedens samlede forebyggelse ved at supplere den eksisterende risikovurdering og gennemføre den nødvendige instruktion af personalet.

Konkret betyder det bl.a. at arbejdsgiverne bør sørge for at opgradere deres APV og på byggepladserne deres PSS, så de indeholder rutiner for hvordan man undgår smittespredning på arbejdspladsen og  angive hvilke konkrete forholdsregler man skal foretage sig i den forbindelse.

Arbejdsmiljøorganisationens rolle

Arbejdsmiljøorganisationen har en vigtig opgave med hjælpe  med at kortlægge, om der er risiko for, at medarbejdere kan blive udsat for smitte med Coronavirus (COVID-19) fra kolleger, borgere eller andre. Som arbejdsmiljørepræsentant kan du byde ind med din viden og inddrage dit bagland, så alle arbejder sammen om at iværksætte effektive foranstaltninger.

Hjælp dine kolleger med at kommunikere risici

Din rolle som arbejdsmiljørepræsentant/arbejdsleder i AMO er også  at videreformidle, når der bliver udarbejdet risikovurderinger og prioritering af arbejdsopgaver.

Udfordringen med Corona smitte er voldsom, og det kan være en svær situation at tackle – også for dig som arbejdsmiljørepræsentant.

Du har en betydningsfuld rolle, for du skal:

  • være synlig og hjælpe med at besvare spørgsmål fra dine kolleger
  • gå i dialog med din ledelse for at finde lokale løsninger på de problemstillinger, som Corona situationen giver
  • huske, at Arbejdsmiljøloven gælder, uanset at faren for Corona-smitte har skabt en ekstraordinær situation.

Det er også vigtigt, at ledelsen engagerer sig og tager føringen, da deres engagement i forhold til medarbejdernes sikkerhed og sundhed er afgørende for et succesrigt resultat,

En anden vigtig ting er, at alle betyder noget, og især at individets forebyggende adfærd er afgørende for, hvor vellykket bekæmpelse af pandemien er, og også når det gælder om at undgå ikke kun arbejdsrelaterede infektioner, men alle arbejdsskader.

Denne pandemi har afsløret alvorlige fejl og manglende beredskab, men giver os unikke muligheder for at sikre en mere sikker og sundere fremtid for vores arbejdspladser og samfund.

Vi rådgiver om sikker tilbagevenden til arbejdet efter Corona udbruddet 

Vi rådgiver virksomheder i forbindelse med planlægning af tilbagevenden til arbejdspladsen, efter Corona epidemien. Ud fra en gennemgang af virksomheden vil vi vurdere ud fra en sundhedsfaglig vinkel, hvilke forholdsregler der bør tages.

Vi screener din virksomhed

Formålet er at screene virksomheden inden medarbejderne vender tilbage efter hjemsendelse i forbindelse med Corona udbrud.

Med baggrund i screeningen gives anbefalinger til hvilke forholdsregler virksomheden bør tage for at minimere risikoen for Corona smitte på arbejdspladsen

Anbefalingerne vil leve op til myndighedernes krav og anbefalinger på det givne tidspunkt.

Fremgangsmåde

Vores konsulent(er) gennemgår virksomhedens lokaler på alle etager og giver mundtlig tilbagemelding med anbefalinger.

APV og PSS – opdateret med foranstaltninger der imødegår Coronasmitte og andre biologiske risikofaktorer

Vi kan også tilbyde at udarbejde en rapport og at opdatere jeres APV eller PSS, så den også indeholder forholdsregler ang. Coronasmitte.

Vi arbejder sammen med lægefaglige eksperter og  arbejdsmiljøkonsulenter, der sammen med jer kortlægger alle væsentlige risikofaktorer på jeres arbejdsplads.

Arbejdsmiljøgruppens task force: 

Eksperter på Corona – læger og arbejdsmiljøkonsulenter

Vores konsulenter har viden om indeklima, indretning, risikovurdering, hygiejne og infektioner. Dvs. vores taskforce består af lægefaglige og arbejdsmiljøfaglige rådgivere.

Har I brug for rådgivning?