Dramatrekanten er et hyppigt anvendt værktøj til at beskrive de dynamikker der kan være i relationer mellem mennesker – både på arbejdspladsen og privat. Dramatrekanten er blevet udviklet af Karpman, der brugte dramatrekanten til at kortlægge modstridende eller intense dramaer i relationer. Karpmans dramatrekant modellerer forbindelsen mellem personligt ansvar og magt i konflikter og de destruktive og skiftende roller, som folk spiller. Han definerede tre roller i konflikten; Krænkeren, redderen og offer. Karpman placerede disse tre roller i en omvendt trekant, som dem der er bærende i ukonstruktiv konflikthåndtering.

1. Offeret: Offeret i denne model er ikke beregnet til at repræsentere et faktisk offer, men snarere nogen, der føler eller opfører sig som et. Offerets holdning er “Stakkels mig!” Offeret føler sig som et offer, der er undertrykt, hjælpeløs, håbløs, magtesløs, skamfuld. Offeret er handlingslammet og virker ikke til at være i stand til at træffe beslutninger, løse problemer, glæde sig over livet eller opnå indsigt. Hvis ofret ikke krænkes, vil han søge en krænker og også en redningsmand, der vil redde dagen, men også vedligeholde ofrets negative følelser.
2. Redningsmanden: Redderens er drevet af at hjælpe andre: “Lad mig hjælpe dig.” En klassisk redningsmand føler sig skyldig, hvis de ikke kommer til undsætning. Alligevel har deres redning negative virkninger: Det holder offeret afhængigt og tillader ikke offerets tilladelse at mislykkes og opleve konsekvenserne af deres valg. Fordelene ved denne redningsrolle er, at fokus tages af redningsmanden. Når de fokuserer deres energi på en anden, gør det dem i stand til at ignorere deres egen angst og problemer. Denne redningsrolle er også afgørende, fordi deres faktiske primære interesse virkelig er at undgå deres egne problemer forklædt som bekymring for ofrets behov.
3. Krænkeren: (alias skurk) Krænkeren insisterer: “Det er alt sammen din skyld.” Krænkeren er kontrollerende, bebrejdende, kritisk, undertrykkende, vred, autoritær, stiv og overlegen.

Oprindeligt opstår der en dramatrekant, når en person får rollen som et offer eller en krænker. Denne person føler derefter behovet for at hente andre spillere ind i konflikten. Når det sker så opfordres en redningsmand til at komme ind i situationen.

Disse aktører påtager sig deres egne roller, der ikke er statiske, og derfor kan der forekomme forskellige scenarier. Offeret inddrager for eksempel redderen, mens redderen skifter til krænkelse. Årsagen til, at situationen varer ved, er, at hver deltager har deres (ofte ubevidste) psykologiske ønsker / behov opfyldt uden at skulle erkende den bredere dysfunktion eller skade, der er opstået i situationen som helhed. Hver deltager handler efter deres egne egoistiske behov snarere end at handle på en virkelig ansvarlig eller altruistisk måde.

Redningsmandens motiver er de mindst åbenlyse og nyder egoisk på en eller anden måde af at være “den, der redder”. Redningsmanden har et overflademotiv til at løse problemet og ser ud til at gøre en stor indsats for at løse det, men har også et skjult motiv til ikke at det ikke helt skal lykkes eller at det lykkes på en måde, som de har gavn af. De kan f.eks. få selvtillid eller modtage respekt som redder eller få glæde ved at have nogen afhængige af dem og stole på dem og handle på en måde, der tilsyneladende prøver at hjælpe, men på et dybere niveau spiller på offeret for at fortsætte med at få en anerkendelsen. 

Forholdet mellem offeret og redningsmanden er baseret på en usund afhængighed. Redningsmanden holder offeret afhængigt ved at tilskynde deres offer. Offeret får deres behov opfyldt ved at få redningsmanden til at tage sig af dem. Deltagere har generelt en primær rolle (offer, redder, krænker), når de indgår i dramatrekanten. Selvom deltagerne i dramaterkanten hver har en rolle, som de mest identificerer sig med, så roterer deltagerne som regel igennem alle trekantens tre roller. Hver position i dramatrekanten har et afkast for dem, der spiller med i spillet. For at opløse dramatrekanten må man fratage aktørerne deres afkast og i stedet belønne en anden adfærd. Se også eventuelt vindertrekanten.

Læs mere om vores kursus