Kan stress blive en ven?
Måden vi tænker om stress, påvirker den måde vores krop reagerer på stress!
Er vi overbevist om at stress er dødsensfarligt, så har vi større chance for at dø af stress!!! What!
Kan måden vi tænker påvirke effekten af stress? Ja, siger Kelly McGonigal. McGonigal er en anerkendt sundhedspsykolog fra Stanford University som i sin populære TED Talk: How to Make Stress Your Friend og hendes bog: The Upside of Stress, fremlægger meget vigtig forskning, der viser, at stress kun er skadelig for helbredet, hvis vi tror, det er det.
En stor undersøgelse fulgte ca. 30.000 amerikanere over næsten 10 år. Personer med højt stressniveau, der troede, stress var skadeligt, havde 43 % højere risiko for at dø tidligt.
Til sammenligning havde personer med lige så højt stressniveau, men som ikke så stress som farligt, den laveste dødelighed af alle – endda lavere end dem med lavt stress, som troede stress var farligt.
Fra fjende til ven
Så har du nogensinde følt, at dit hjerte banker hurtigere, dine hænder bliver svedige, og tankerne kører på højtryk forud for et vigtigt møde, en deadline eller en svær samtale?
De fleste af os har lært at se de reaktioner som faresignaler. Noget som vi skal bekæmpe eller minimere. McGonigal kan en lille ændring i vores tankegang vende stress fra en fjende til en ven.
Stressresponsen er evolutionært designet til at hjælpe os:
Den giver os energi, skærper opmærksomheden og frigiver hormoner som oxytocin, der fremmer social forbindelse og mod.
På arbejdspladsen møder vi konstant udfordringer høj arbejdsbelastning, forandringer, kundekontakt eller ledelsesansvar.
Traditionelt fokuserer arbejdsmiljøindsatser ofte udelukkende på at reducere stress. Men hvad nu vis vi kan begynde at udnytte den og vende tanken 180 grader fra fjende til ven.
McGonigal opmuntre os til at prøve at se stress som en ressource, ved at vende vores tanker om stress. ”Mit hjerte banker, fordi min krop giver mig energi til denne opgave”
Vil vi forandre noget, skal vi gøre noget anderledes
Næste gang vi mærker stress-symptomer, kan vi prøve at sige til os selv: “Dette er min krops måde at mobilisere energi på. Jeg kan bruge det.”
Vi kan også prøve at spørge os selv “Hvorfor betyder denne udfordring eller opgave noget for mig?” Stress bliver mere håndterbar, når den er knyttet til værdier, mening eller mål.
Vi kan ifølge McGonigal også bruge stress til at skabe forbindelse. Så næste gang vi mærker nogle signaler, kan vi række ud til en kollega, tage imod hjælp, hvis en kollega tilbyder det eller bede om input, i stedet for at isolere os.
Vi kan ligeledes lave små mentale øvelser i løbet af vores arbejdsdag. Vi kan huske os selv på, at vi er typerne, der godt kan klare pres, at vi har en sund og stærk krop der fortæller os, hvornår noget har betydning for dig.
Kan stress blive en ven?
Det kan vi kun finde ud af, hvis vi prøver noget nyt af. Der er så mange ydre faktorer vi ikke kan gøre noget ved. Men vi kan gøre noget ved den måde vi møder de ydre faktorer på.
Vi håber det kan inspirere til at vende stress på hovedet. Måske det der var faresignaler før, kan blive dine superkræfter i fremtiden.
En gang om måneden giver vi dig en ny case fra det virkelige arbejdsmiljøliv.
Via vores undervisning får vi unik adgang til branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer fra branchefællesskaber tilsvarende din arbejdshverdag.
Vi deler gode idéer til løsninger, generelle anbefalinger og inspirerer dig til at tage fat i dit arbejdsmiljø.