Arbejdspladsbrugsanvisning (APB)

Alle kemikalier skal både have et sikkerhedsdatablad og en arbejdspladsbrugsanvisning, som en del af deres kemiske APV.

Hvad er en arbejdspladsbrugsanvisning?

Hver gang jeres arbejdsplads anskaffer sig et nyt kemikalie, skal I indhente et sikkerhedsdatablad fra den produktleverandøren. Leverandører af farlige kemiske stoffer og blandinger skal udarbejde sikkerhedsdatablade, der oplyser om det kemiske stof eller blandings egenskaber og farer. Sikkerhedsdatabladet skal desuden oplyse om de forholdsregler, man skal træffe, når man bruger stoffet eller blandingen. Udover sikkerhedsdatabladene skal I også udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning (APB) for hvert produkt. Dette kan gøre på forskellige måder, men hvilken model der er mest velegnet til en virksomhed, afhænger af en vurdering af forholdene på den konkrete virksomhed. 

Arbejdsmiljøorganisationen har følgende opgaver:

  • En brugsanvisning udarbejdet specielt til arbejdspladsen 
  • En leverandørbrugsanvisning, hvor der er plads til tilføjelser under de enkelte punkter, suppleret med oplysninger, beregnet til den aktuelle arbejdssituation 
  • En samling af relevante leverandørbrugsanvisninger plus fx en laboratorieinstruks, der sammenskriver de konkrete forhold, der gør sig gældende på det pågældende laboratorium 
  • Et tillæg, som beskriver forholdene på virksomheden, hæftet sammen med en leverandørbrugsanvisning.

Tillæg til leverandørbrugsanvisningen

 Hvis der udarbejdes et tillæg til leverandørbrugsanvisningen, må tillægget kun indeholde de virksomhedsrelevante oplysninger og i øvrigt henvise til leverandørbrugsanvisningen. Tillægget skal indeholde følgende virksomhedsrelevante oplysninger: 

  • Handelsnavn og interne navne, der bruges på virksomheden. 
  • Navnet på eventuelle kræftrisikable stoffer, der ikke er nævnt i leverandørbrugsanvisningen. 
  • Oplysning om, hvor førstehjælpsudstyret er anbragt, samt eventuelt telefonnummer, hvorpå der kan tilkaldes hjælp. 
  • Oplysning om, hvor slukningsmateriellet findes. 
  • Oplysning om, hvor eventuelle hjælpemidler mv. til opsamling af spild findes, samt eventuelt telefonnummer til lokale myndigheder i tilfælde af udslip til omgivelserne. 
  • Steder for oplagring skal angives, samt eventuelt oplysning om krav til emballage ved omhældning. 
  • Oplysning om nødvendige foranstaltninger i virksomheden, herunder brug af eventuelt punktudsug, eventuelt ryge- og spiseforbud, samt hvilke værnemidler der skal bruges i den aktuelle arbejdssituation (kvalitet og type), og hvor i virksomheden de fås. 
  • Oplysning om, hvor affald skal afleveres, og hvor særlige beholdere er placeret. 
  • Nødvendige foranstaltninger ved intern transport på virksomheden. 
  • Oplysning om anvendelse i virksomheden, oplysning om anvendelsesbegrænsning, samt eventuelt særlig uddannelse/instruktion på virksomheden. 

 

Hvor findes oplysninger til en arbejdspladsbrugsanvisning? 

For stoffer og materialer, som er forsynet med en leverandørbrugsanvisning, kan de fleste af oplysningerne til arbejdspladsbrugsanvisningen findes i leverandørbrugsanvisningen og eventuelle tekniske datablade (8). Hvis der er mangelfulde eller ukorrekte oplysninger i leverandørbrugsanvisningen, skal arbejdsgiveren selv fremskaffe de nødvendige oplysninger. Det kan eventuelt være nødvendigt at bede leverandøren om at få tilsendt leverandørbrugsanvisningen. 

For stoffer og materialer, som en virksomhed importerer til eget brug, er arbejdsgiveren selv ansvarlig for at fremskaffe de oplysninger, der skal fremgå af en arbejdspladsbrugsanvisning. De fleste udenlandske producenter udarbejder brugsanvisninger og tekniske datablade, som kan bruges i forbindelse med udarbejdelsen. 

For nogle stoffer og materialer er der krav om arbejdspladsbrugsanvisning, men ikke leverandørbrugsanvisning. Det gælder fx for stoffer og materialer, der er omfattet af asfaltbekendtgørelsen. Her kan arbejdsgiveren udarbejde brugsanvisningen ud fra oplysninger fra tekniske datablade eller fra producenten/leverandøren (3). 

For stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt kan forringe sikkerhed eller sundhed, og som under den tiltænkte brug kan udvikle farlige stoffer, skal dette fremgå af en letforståelig anvisning fra leverandøren, jf. §§ 34 og 30 i Arbejdsmiljøloven. Dette er fx tilfældet for plastvarematerialer, hvor der ved den tiltænkte forarbejdning/anvendelse af plastmaterialet afgives sundhedsfarlig røg, damp og støv. En sådan anvisning skal indeholde oplysning om, hvilke farlige stoffer der udvikles, sundhedsfarlige egenskaber ved de udviklede farlige stoffer samt oplyse om sikkerhedsforskrifter ved brugen. For denne type stoffer og materialer er der ikke krav om en 14 punkts-leverandørbrugsanvisning. 

Med levering af tekniske hjælpemidler som fx markerpenne, som under brugen eller processen kan udvikle farlige stoffer, skal følge en brugsanvisning, som er nødvendig, for at hjælpemidlet kan anvendes, transporteres og opstilles sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig i overensstemmelse med reglerne om indretning af tekniske hjælpemidler. En sådan brugsanvisning skal efter vurdering af det enkelte tekniske hjælpemiddel oplyse om, hvilke farlige stoffer der udvikles, sundhedsfarlige egenskaber ved de udviklede farlige stoffer samt oplyse om sikkerhedsforskrifter ved brugen, men der er for denne type hjælpemidler ikke krav om en 14 punkts-leverandørbrugsanvisning.

Kilde: Arbejdstilsynet (At-vejledning C.O.11-1)

Download gratis materiale

Skal du på arbejdsmiljøkursus?

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse 

3-dagskursus

Tilstedeværelseskursus hvor du møder deltagere fra andre virksomheder. Kurser i hele landet.

Læs mere

Online Arbejdsmiljøuddannelse 

(22 timer)

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse kan også tages online.

Læs mere

OSH Course

(22 hours)

Take the mandatory health and safety course in English

View Details

Arbejdsmiljøuddannelsen er for alle brancher

Kontakt os

Har du spørgsmål så skriv til os.