Mandatory course in Polish

Mandatory Health and Safety Training

A company with 10 employees or more must select a health and safety representative and appoint a supervisor who takes care of the work environment. Within three months after the election/appointment they must undergo a health and safety training. This training can only be offered by certified providers like Arbejdsmiljoegruppen.

On construction sites, there must be a health and safety group (occupational safety and health representative and a supervisor) if a company is employing five employees or more, and the work lasts 14 days or more.

On OSH training

The mandatory health and safety training lasts 22 hours– every day from 12 noon. 08.15 – 16.00 or as e-learning with a half a day of presence.

The course must be completed within 3 months after the participant has been elected or appointed to the occupational safety and health group.

Occupational safety and health training in Polish

Occupational safety and health training in Polish is carried out with the involvement of a Polish interpreter. The training will be based on participants ‘ experience and special areas of work, and will fully live up to the requirements of the Authorities.

Course certificate

Participants will receive a course certificate, when the entire training is conducted. It is a requirement that each participant is present at all hours. A copy of the course certificate will be sent to participants ‘ employers, who should keep it. The labour inspectorate may ask to see proof of completed education.

 

Gør dig klar

Tag arbejdsmiljøuddannelsen på tre dage

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, også kaldet $9 er obligatorisk for alle nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og udpegede arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisation (AMO).

Når du tager din arbejdsmiljøuddannelse hos Arbejdsmiljøgruppen får du en kursus, hvor du kan omsætte din viden i praksis, når du kommer hjem.

Uddannelsen tager fat på de problemer du har I din hverdag – både når det drejer sig om det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Vores undervisere har alle et stort kendskab til arbejdsmiljø i teori og praksis.

Vi har onlinkeurser  og tilstedeværelseskurser i hele landet og på alle sprog. Så du kan altid finde et kursus, der passer til dine og din arbejdsplads behov.

Se alle vores arbejdsmiljøkurser herunder, eller kontakt os, hvis du ønsker et firmakursus, der passer til din branche

Hvornår skal du på kursus?

Hvis du er nyt medlem af arbejdsmiljøorganisationen på din arbejdsplads, skal du ifølge arbejdsmiljøloven gennemføre den 22 timer lange uddannelse – og senest tre måneder efter du er blevet valgt. Uddannelsen er også obligatorisk for dig, hvis du har den gamle paragraf 9-uddannelse fra før april 1991. Du kan derefter træde ind i en ny arbejdsmiljøorganisation uden at skulle tage uddannelsen igen.

ArbejdsmiljøUddannelsens program

Uddannelsen foregår over tre sammenhængende dage. Du får et grundigt indblik i din rolle i AMO og de vigtige og spændende opgaver og ansvarsområder du har. Du får viden og redskaber til at forstå og arbejde med det psykiske arbejdsmiljø – det er et område vi lægger stor vægt på – og det spiller en betydelig rolle på alle vores kurser. Du lærer også at analysere og arbejde med ulykker. Samtidig får du en bred og helhedsorienteret forståelse af arbejdsmiljøet og din rolle i at skabe et bedre arbejdsmiljø.

Efter de tre dage løser du en skriftlig hjemmeopgave, der er relevant for netop din virksomhed, og hvor du omsætter den teoretiske viden du har fået i praksis.

 

 

Den praktiske opgave til arbejdsmiljøuddannelsen

Den praktiske opgave til arbejdsmiljøuddannelsen

Tips og ideer til løsning af din opgave

Når du har været på et lovpligtigt arbejdsmiljøkursus skal du lave mindst en hjemmeopgave. Det er et krav, både hvis du tager uddannelsen online og som et tredages tilstedeværelseskursus. På online uddannelsen er kravet, at du skriver to opgaver, mens du kan nøjes med en opgave, når du afslutter uddannelsen efter de tre dage.  Formålet med den praktiske opgave er at omsætte teori til praksis.  Derfor skal opgaven tage udgangspunkt  i virkelige problemer på din arbejdsplads. Det kan fx være nogle af disse områder:

  • At få udarbejdet eller opdateret din APV
  • At forberede en revision af din APV
  • At lave risikovurdering af farligt arbejde
  • At få styr på kemikalierne på din virksomhed
  • At informere om arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen
  • At beskrive arbejdet med særlige temaer som fx stress, ergonomiske problemer, støj, kemi, indeklima eller lignende
  • At beskrive hvordan arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen skal organiseres
  • At beskrive  hvilke behov der er for at udvikle kompetencer i arbejdsmiljøgruppen

Eksemper er der mange flere af og du kan betragte ovenstående som inspiration til mulige opgaver. Du bestemmer selv, men det er vigtigt at din opgave er forankret i virksomheden, og at din ledelse bliver inddraget. Opgaven er således ikke alene at demonstrere viden om emnet, men i højere grad at sikre sig, at viden om arbejdsmiljø bliver anvendt og omsat til forbedringer af virksomhedens arbejdsmiljø.

Opgaven skal fylde mellem 1-2 sider (maksimum er 5 sider) og du kan altid få hjælp af vores undervisere undervejs. Deadline for opgaverne på den lovpligtige online uddannelsen er minimum 3 uger og maksimum 7 uger. Overskrides fristen på 7 uger er du desværre nødt til at tage uddannelsen forfra. Men kontakt os inden det når så vidt.

På tredages uddannelsen har vi sat en deadline på 1 måned og den kan udvides til 7 uger som er den absolutte frist.

Arbejdsgiveren skal afsætte den nødvendige tid til opgaven, som er en obligatorisk del af arbejdsmiljøuddannelsen. Vi anslår, at opgaven tager 4.-6. timer, og den tid ligger ud over de timer som uddannelsen varer. Afleveringen af hjemmeopgaven er en forudsætning for at du kan få et kursusbevis. Det aftales med læreren, hvornår afleveringen finder sted.

Forslag til disposition for den praktiske opgave

Hvad handler opgaven om?
Hvad er opgavens problem?
Hvorfor har du valgt den?
Hvordan har du arbejdet med den?
Hvad har du fundet ud af undervejs?
Hvor har du søgt information/hjælp?
Hvilke regler gælder for området?
Hvad har du/din arbejdsplads lært af opgaven?
Hvordan skal/kan der arbejdes videre med emnet?

Eksempel på en opgave

Vi har fået lov at bruge en opgave, som en af vores kursister har afleveret. Den er lettere anonymiseret

1 EMNE – OG PROBLEMFORMULERING

De seneste år har der været mange sygemeldinger blandt medarbejdere i xx pga. stress og en primær årsag er for mange angivet at være vores nye globale IT-system og de tilhørende processer, som fremadrettet skal være globale i firmaet.

Da alle forretningsområder er presset og derfor prøver at rationalisere og automatisere er det forventeligt at andre systemer vil blive introduceret, og derfor er det vigtigt for os at være bedre forberedt til implementering af nye systemer.

2 KONSEKVENSER OG ÅRSAGER TIL PROBLEMET

De mange sygemeldinger har betydet, at andre medarbejdere har fået ekstra/andet arbejde. Afhængig af medarbejderne uddannelsesmæssige baggrund, har de haft varierende udfordringer med at forstå og tilegne sig det nye system og tilhørende processer. Mange af vores finansmedarbejdere har ikke en finansiel uddannelse, men er assistenter, som er blevet oplært i det tidligere system, hvor de ikke skulle tage sig af så mange af de ’basale’ finansaktiviteter, da disse blev håndteret centralt

3 INFORMATIONSSØGNING

Temaer:

På Arbejdstilsynets hjemmeside har jeg hentet Inspiration til hvordan bevidsthed om arbejdsbetinget stress øges, hvilke faktorer der øger risiko for stress, og hvordan der kan forebygges.

Dialog er vigtig og skal efter min mening foretages løbende og ikke kun med et regelmæssigt interval, som f.eks. 3 årlig APV.

Vigtige punkter er efter min mening disse:

  • I kollegagruppen kan man fx forebygge stress ved at fordele arbejdsopgaverne bedre og planlægge gode arbejdsprocesser. Det kan bl.a. dreje sig om at sikre et balanceret forhold mellem den enkelte medarbejders arbejdsopgaver og hans eller hendes forudsætninger for at kunne løse dem. Arbejdsgiveren, herunder den nærmeste leder, ifølge arbejdsmiljøloven har ansvaret for, at medarbejderens stress forebygges, selv om medarbejderen ikke tager selvstændigt initiativ hertil. Undersøgelsen altid følges op af synlige planer for, hvem der skal gøre hvad og hvornår.
  • Forebyggelsen af stress flytter sig fra kortlægningen af risikofaktorer til en konstruktiv dialog om, hvilke handlinger der vil være tegn på, at man er blevet bedre til at forebygge langvarig og intens stress. Der er særlig god dokumentation for, at kombinationen af høje krav, lav indflydelse og lav social støtte øger den helbredsmæssige risiko
  • Det bør sikres, at ledelsen har gjort sine væsentlige krav og forventninger klart for medarbejderen, og at parterne har samme forståelse af disse krav. Ledelsen må således også være parat til at gribe ind, hvis medarbejderen selv har urealistisk høje eller lave forventninger til sin egen indsats
  • Dernæst gælder det om at sikre, at der er balance mellem kravene i et givent arbejde og de muligheder, medarbejderen har for at udføre arbejdet. Det er fx vigtigt, at der er sammenhæng mellem på den ene side de krav og det ansvar, der følger med jobbet, og på den anden side medarbejderens færdigheder og beslutningskompetence.

4. VURDERING AF LØSNINGSMULIGHEDER

Når man ser tilbage på hele implementeringsforløbet er der flere punkter, hvor vi kunne have gjort det bedre. Nedenfor er mulige tiltag for de forskellige punkter angivet.

  • Bedre overblik over hvilke ændringer der ville komme til alle medarbejdergrupper
  • Identifikation af alle medarbejdergrupper som på en eller anden måde kan blive påvirket af det nye system. Dette skal involvere både dem som direkte skal benytte systemet, såvel som dem som kun indirekte bliver påvirker, f.eks. via output fra systemet.
  • For hver medarbejdergruppe identificeres hvordan og hvornår de vil blive påvirket
  • Mere involvering i implementeringsforløbet for (de mest) berørte medarbejdergrupper
  • Informering af de berørte medarbejdergrupper tidligt i implementeringsforløbet om de kommende ændringer. For nogle medarbejdergrupper er det muligvis nødvendigt at informere ad flere omgange, da alle detaljer ikke nødvendigvis er kendt fra starten. Tidspunktet for information kan afhænge af hvor meget de enkelte medarbejdergrupper er påvirket, og hvor store ændringerne er for dem.
  • Involvering af medarbejderne i hvordan de nye/ændrede arbejdsprocesser skal implementeres, inklusive hvem der får hvilke arbejdsopgaver med det nye system.

For at få ejerskab til ændringerne er det vigtigt at medarbejderne er med til at identificere dem, da de selv bedst ved hvordan processerne er med det aktuelle system, og derfor bedre kan se hvor ændringerne er. Dette vil også give en første forståelse af det nye system. Fordelingen af nye arbejdsopgaver bør så vidt mulig aftales mellem medarbejderne i en sektion eller i tæt samarbejde med dem.

5 VALG OG GENNEMFØRELSE AF LØSNINGER

De vigtigste forbedringstiltag set fra et arbejdsmiljøsynspunkt er involvering af medarbejdere i et implementeringsprojekt, og at give dem tilstrækkelig information, tid og ressourcer til at forberede sig på de kommende ændringer.

6 EVALUERING OG OPFØLGNING

Ledelsen på alle niveauer af organisationen bør kende forbedringstiltagene, og have det med i planlægning i af nye tiltag, store som små. Hvis dette også benyttes ved ’små’ implementeringer, bliver det forhåbentlig en naturlig proces.

Efter alle implementeringer bør der laves en ’Lessons learnt’ opfølgning, således at den benyttede implementeringsproces vurderes, og eventuelle forbedringer inkluderes for fremtidige implementeringer.

 

 

 

“Ud over emnerne ovenfor skal deltagerne også gennemføre en praktisk opgave i den virksomhed, hvor de er ansat. Opgaven skal koble kursets indhold sammen med den enkeltes arbejde i AMO. Tiden, der bruges til løsning af opgaven, ligger uden for de 22 timer, der er afsat til uddannelsen, læs mere i afsnit 1.3.

Den enkelte deltager skal have egnet introduktion til og tilbagemelding på den praktiske opgave fra underviseren. Dette gælder også i de tilfælde, hvor uddannelsen gennemføres på tre sammenhængende dage, og opgaven derfor skal besvares før eller efter de 22 timers uddannelse.” Uddrag fra At-vejledning nr. F.3.7-2 Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen

Systematisk arbejdsmiljøarbejde

Systematisk arbejdsmiljøarbejde

APV og tjeklister er del af et godt forebyggelsesarbejde

Enhver virksomhed bør opbygge rutiner og metoder til et systematisk arbejdsmiljøarbejde. Vores arbejdsmiljølovgivning fremmer blandt andet gennem kravet om udarbejdelse af en arbejdspladsvurdering, (APV), at alle virksomheder kortlægger, prioriterer og gennemfører en form for systematik for arbejdsmiljøarbejdet. Men for de virksomheder der virkelig har ambitioner om en høj arbejdsmiljøstandard er det som regel ikke tilstrækkeligt.

De sikrer et godt arbejdsmiljø ved mange forskellige tiltag. De gennemfører for eksempel runderinger på virksomheden, hvor arbejdsmiljøgruppen fortager risikovurderinger og  andre analyser. En anden benyttet metode er løbende at gennemføre kontrolforanstaltninger, overvågning af at givne instruktioner bliver overholdt samt at brugsanvisninger, personlige værnemidler og andet udstyr bliver vedligeholdt og ført ajour.

Det er lige så relevant at følge op på arbejdsmiljøet, som det er at følge op på virksomhedens økonomi. Og så er der ovenikøbet rigtig god økonomi i at gøre det.

Arbejdsmiljøledelse

Et godt arbejdsmiljø i en virksomhed forudsætter et klart engagement og en høj prioritering fra virksomhedens ledelse. Et højt sikkerhedsniveau forudsætter samtidig, at ledelsen er afklaret i forhold til, hvad den vil med sikkerheden på virksomheden, og at den er parat til at afsætte de nødvendige ressourcer i form af tid, penge og energi. Til gengæld vil en god indsats kunne resultere i færre arbejdsulykker og dermed mindre fravær. Sidegevinsten er færre fejl i produktionen/den leverede service og dermed øget kvalitet og mindre tab.

Det er vigtigt, at ledelsen gør sig klart, at der er tale om en løbende proces, hvor resultaterne først kommer efter et stykke tid. Samtidig er det vigtigt, at ledelsen viser sin gennemslagskraft i forhold til arbejdsmiljøarbejdet og sætter sig for bordenden, når der skal træffes og følges op på beslutninger om virksomhedens sikkerhed.

Et godt råd er at gennemføre forbedringerne lidt ad gangen i en fortløbende proces, hvor det sikres, at beslutningerne følges til dørs. Det giver ledelsen synlighed og troværdighed i forhold til medarbejderne og sikrer dermed deres positive medvirken.

Flere og flere virksomheder ser en fordel i at kunne styre sin arbejdsmiljøindsats. Et systematisk arbejdsmiljøarbejde giver på sigt anledning til besparelser, forbedring af image såvel internt som eksternt og til et forenklet samarbejde med myndighederne.

Et arbejdsmiljøledelsessystem giver ikke blot direkte fordele i den daglige ledelse, men er også et vigtigt bidrag til styring af omkostninger og risici.

Arbejdsmiljøledelsessystemet påvirker:

  • forekomsten af arbejdsulykker og sygefravær
  • arbejdsgangene
  • interessenternes tillid til virksomhedens effektivitet
  • ressourceforbruget i virksomheden
  • medarbejdertilfredsheden
  • myndighedernes prioritering af virksomheden

 

Målet med indførelse af et arbejdsmiljøledelsessystem er således typisk at:

  • forbedre ressourceudnyttelsen med deraf følgende omkostningsreduktion
  • forudse, forebygge og forhindre arbejdsmiljøproblemer
  • øge virksomhedens produktivitet

Arbejdsmiljøledelse er en vigtig faktor i et systematisk arbejdsmiljøarbejde og kan for eksempel foregå gennem:

  • strategisk udvikling med visioner, mål, milepæle, succeskriterier og evaluering
  • samarbejde og møde mellem ledere og de ansatte om arbejdsmiljøet
  • aftaler om og gennemførelse af arbejdspladsudvikling (APU)

Arbejdsmiljøværktøjer

Nogle af de værktøjer, der kan anvendes i arbejdet med arbejdsmiljø, er:

  • tjekskemaer til løbende risikoanalyser, runderinger og undersøgelse af arbejdsmiljøpåvirkninger
  • systematisk opdatering af informationer om arbejdsmiljø, instruktioner og arbejdspladsbrugsanvisninger samt førstehjælpsudstyr
  • udarbejdelse af planer for sikkerhed og sundhed (krav i bygge/anlæg)
  • arbejdspladsvurderinger (APV) og udarbejdelse af arbejdsmiljøledelsessystemer

Der er også mulighed for at gøre brug af firmaer og konsulenter, der har specialiseret sig i området.

Arbejdsmiljøcertificering

Flere og flere virksomheder ser en fordel i at kunne styre sin arbejdsmiljøindsats. Målet med indførelse af et arbejdsmiljøledelsessystem er typisk at:

•Forudse, forebygge og forhindre arbejdsmiljøproblemer
•Forbedre ressourceudnyttelsen med deraf følgende omkostningsreduktion
•Øge virksomhedens produktivitet

Fordelene ved en certificering af arbejdsmiljøindsatsen er, at man får papir på at arbejdsmiljøet er i orden. Det giver et godt image, og der er ydermere den fordel at Arbejdstilsynet ikke besøger virksomheden så ofte, eller slet ikke.  Arbejdsmiljøcertficeringen blev netop indført, af ventre regeringen, som et incitament til virksomhederne, hvor målet er at virksomhederne kan klare deres arbejdsmiljøindsats selv uden indblanding fra myndighederne.

Derfor er arbejdsmiljøcertificeringen blevet et konkurrenceparameter, som anvendes af bl.a. kommuner og bygherrer i udbudsmaterialet hvor de bl.a. stiller krav til virksomhedernes arbejdsmiljø.

Tre måder at blive arbejdsmiljøcertificeret på i Danmark

Et arbejdsmiljøcertifikat kan opnås gennem en såkaldt “akkrediteret certificering” gennem ikke mindre en tre bekendtgørelser i Danmark:

Bekendtgørelse om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem certificering af virksomhedersarbejdsmiljøledelsessystem Bekendtgørelsen handler om krav til virksomheder, der ønsker at få udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem certificering.
Bekendtgørelse om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem DS/OHSAS 18001 m.v .

Bekendtgørelsen handler om krav til virksomheder, der ønsker at blive certificeret efter reglerne i DS/OHSAS 18001 mv.

Bekendtgørelse om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem inspektion samt krav til inspektionsorganernes kontrol af virksomhederne

Bekendtgørelsen handler om krav til virksomheder, der ønsker at få udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem inspektion.

De fleste private virksomheder, der er blevet arbejdsmiljøcertificeret,  har overvejende valgt at blive certificeret efter OHSAS 18 001, som er en international standard, mens de offentlige virksomheder navnlig har brugt den danske model, bekendtgørelse 923 af 21/10 2001 om arbejdsmiljøcertifikat  opnået gennem certificering af virksomheders arbejdsmiljøsystem,  i det følgende benævnt bkg. 923.•

Den danske model inkluderer også sundhedsfremme og rummeligt arbejdsmarked, men her- udover er der i øvrigt ikke den store forskel på de krav, de to modeller stiller til ledelsessystemet.•

OHSAS 18001 ligner i sin form og opbygning andre standarder inden for kvalitet og miljø, og føles derfor velkendt, for dem som i forvejen har erfaring med kvalitets- og miljøarbejde. OHSAS 18001 kan derfor af samme årsag også virke lidt mere formalistisk end bkg. 923.