Mandatory course in Polish

Mandatory Health and Safety Training

A company with 10 employees or more must select a health and safety representative and appoint a supervisor who takes care of the work environment. Within three months after the election/appointment they must undergo a health and safety training. This training can only be offered by certified providers like Arbejdsmiljoegruppen.

On construction sites, there must be a health and safety group (occupational safety and health representative and a supervisor) if a company is employing five employees or more, and the work lasts 14 days or more.

On OSH training

The mandatory health and safety training lasts 22 hours– every day from 12 noon. 08.15 – 16.00 or as e-learning with a half a day of presence.

The course must be completed within 3 months after the participant has been elected or appointed to the occupational safety and health group.

Occupational safety and health training in Polish

Occupational safety and health training in Polish is carried out with the involvement of a Polish interpreter. The training will be based on participants ‘ experience and special areas of work, and will fully live up to the requirements of the Authorities.

Course certificate

Participants will receive a course certificate, when the entire training is conducted. It is a requirement that each participant is present at all hours. A copy of the course certificate will be sent to participants ‘ employers, who should keep it. The labour inspectorate may ask to see proof of completed education.

 

Gør dig klar

Tag arbejdsmiljøuddannelsen på tre dage

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, også kaldet $9 er obligatorisk for alle nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og udpegede arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisation (AMO).

Når du tager din arbejdsmiljøuddannelse hos Arbejdsmiljøgruppen får du en kursus, hvor du kan omsætte din viden i praksis, når du kommer hjem.

Uddannelsen tager fat på de problemer du har I din hverdag – både når det drejer sig om det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Vores undervisere har alle et stort kendskab til arbejdsmiljø i teori og praksis.

Vi har onlinkeurser  og tilstedeværelseskurser i hele landet og på alle sprog. Så du kan altid finde et kursus, der passer til dine og din arbejdsplads behov.

Se alle vores arbejdsmiljøkurser herunder, eller kontakt os, hvis du ønsker et firmakursus, der passer til din branche

Hvornår skal du på kursus?

Hvis du er nyt medlem af arbejdsmiljøorganisationen på din arbejdsplads, skal du ifølge arbejdsmiljøloven gennemføre den 22 timer lange uddannelse – og senest tre måneder efter du er blevet valgt. Uddannelsen er også obligatorisk for dig, hvis du har den gamle paragraf 9-uddannelse fra før april 1991. Du kan derefter træde ind i en ny arbejdsmiljøorganisation uden at skulle tage uddannelsen igen.

ArbejdsmiljøUddannelsens program

Uddannelsen foregår over tre sammenhængende dage. Du får et grundigt indblik i din rolle i AMO og de vigtige og spændende opgaver og ansvarsområder du har. Du får viden og redskaber til at forstå og arbejde med det psykiske arbejdsmiljø – det er et område vi lægger stor vægt på – og det spiller en betydelig rolle på alle vores kurser. Du lærer også at analysere og arbejde med ulykker. Samtidig får du en bred og helhedsorienteret forståelse af arbejdsmiljøet og din rolle i at skabe et bedre arbejdsmiljø.

Efter de tre dage løser du en skriftlig hjemmeopgave, der er relevant for netop din virksomhed, og hvor du omsætter den teoretiske viden du har fået i praksis.

 

 

Den praktiske opgave til arbejdsmiljøuddannelsen

Den praktiske opgave til arbejdsmiljøuddannelsen

Tips og ideer til løsning af din opgave

Som afslutning på arbejdsmiljøuddannelsen skal du lave mindst en hjemmeopgave. Det er et krav, både hvis du tager uddannelsen online og som et tredages kursus. På online uddannelsen er kravet, at du skriver to opgaver.  På tredages kurset kan du  nøjes med en opgave.  Formålet med den praktiske opgave er at omsætte teori til praksis.  Derfor skal opgaven tage udgangspunkt  i virkelige problemer på din arbejdsplads. Det kan fx være et af disse områder:

  • At få udarbejdet eller opdateret din APV
  • At forberede en revision af din APV
  • At lave risikovurdering af farligt arbejde
  • At få styr på kemikalierne på din virksomhed
  • At informere om arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen
  • At beskrive arbejdet med særlige temaer som fx stress, ergonomiske problemer, støj, kemi, indeklima eller lignende
  • At beskrive hvordan arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen skal organiseres
  • At beskrive  hvilke behov der er for at udvikle kompetencer i arbejdsmiljøgruppen

Din opgave skal være fra din virksomhed

Find selv på eksempler fra din virksomhed.  Listen ovenover er kun lavet for at give dig nogle ideer.  Din opgave skal være forankret i virksomheden.  Sørg for at inddrage din ledelse. Opgaven er at demonstrere viden om emnet.  Desuden skal den bruges til at forbedre arbejdsmiljøet på  virksomheden.

Opgaven skal fylde mellem 1-2 sider (maksimum er 5 sider).  Deadline for opgaverne på den lovpligtige online uddannelsen er minimum 3 uger og maksimum 7 uger. Overskrides fristen på 7 uger er du desværre nødt til at tage uddannelsen forfra. Men kontakt os inden det når så vidt.  Du kan altid få hjælp af vores undervisere undervejs.

På tredages uddannelsen har vi sat en deadline på 1 måned.  Den kan udvides til 7 uger som er den absolutte frist.

Fire til seks timer til opgaven

Arbejdsgiveren skal afsætte den nødvendige tid til opgaven, som er en obligatorisk del af arbejdsmiljøuddannelsen. Vi anslår, at opgaven tager 4.-6. timer.  Den tid ligger ud over de timer som uddannelsen varer. Afleveringen af hjemmeopgaven er en forudsætning for at du kan få et kursusbevis. Det aftales med underviseren, hvornår afleveringen finder sted.

Forslag til disposition for den praktiske opgave

Hvad handler opgaven om?
Hvad er opgavens problem?
Hvorfor har du valgt den?
Hvordan har du arbejdet med den?
Hvad har du fundet ud af undervejs?
Hvor har du søgt information/hjælp?
Hvilke regler gælder for området?
Hvad har du/din arbejdsplads lært af opgaven?
Hvordan skal/kan der arbejdes videre med emnet?

Eksempel på en praktisk opgave

Hvad handler opgaven om

Fremtidens lærerarbejdsplads på erhvervsgymnasiet Celf,  Merkurs Plads 1. Nyk. Falster.

I forbindelse med sammenlægning af hhx og htx uddannelserne i Nykøbing Falster, skal der etableres nye fælles lærerarbejdspladser på Merkurs Plads.

I forbindelse med sammenlægningen skal der nybygges, et ”business og science hus”, på 1.700 kvm samt de eksisterende bygninger skal delvist ombygges.

Lærerstaben vokser fra 25 til ca. 45 personer, hvor alle skal have en individuel arbejdsplads.

Hvorfor har du valgt den opgave?

Opgaven er yderst vigtig for at sikre en vellykket integration mellem de to forskellige lærergrupper samt sikring af et optimalt arbejdsmiljø og derigennem en bedre undervisning og elevtrivsel.

Hvordan har du arbejdet med den?

Siden august måned har jeg som arbejdsmiljørepræsentant deltaget i alle byggemøder samt været bindeleddet til primært hhx lærergruppen.  Arbejdet har bl.a. bestået i at fremlægge arbejdsgruppens tanker og arkitekternes planer. Arbejdet har også bestået i at undersøge hvilke behov og ønsker lærergruppen har til de nye arbejdspladser, samt sikre at reglerne i bl.a. At-vejledning A.1.15 bliver overholdt.

Celfs centrale arbejdsmiljøorganisation har været involveret i byggeprocessen lige fra begyndelsen.

Hvad har du fundet ud af undervejs? Hvor har du søgt information og hjælp?

I forhold til de eksisterende hhx arbejdspladser på Merkurs Plads, har arbejdet resulteret i en behovsafdækning af lærernes krav og ønsker til fremtidens arbejdsplads. Jeg har taget udgangspunkt i de eksisterende arbejdspladsforhold og udarbejdet skema i dialog med lærerne.

Lærerarbejdspladsen indretning skal ændres i takt med implementeringen af OK 13 (Overenskomst 2013), hvor lærerne er blevet pålagt tilstedeværelses pligt. I vores konkrete tilfælde har ledelsen accepteret en såkaldt 80/20 regel. Dvs. maksimalt 20 procent hjemmearbejde.  80 procent af arbejdstiden skal afvikles på skolen hvilket kræver at lærerne har gode arbejdspladser til disposition. Her skal bl.a. laves individuel forberedelse, teamarbejde og elevarbejde. Her er behov for såvel stillezoner og samtalezoner.

Skemaet indgår i byggeudvalget arbejde, som første led i arbejde med at kortlægge lærernes behov og ønsker til fremtidens lærerarbejdsplads.


Hvilke regler gælder for området?

I arbejdet har jeg bl.a. benyttet:

  • Arbejdspladsens indretning og inventar At-vejledning A.1.15
    November 2008
  • INSPIRATIONSGUIDE Indretning af arbejdspladser til undervisere. Fælles inspirationsguide udarbejdet af en række faglige organisationer
  • BrancheArbejdsmiljøRåd. BAR Undervisning & Forskning (U&F)
  • lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, med de ændringer, der følger af lov nr. 300 af 19. april 2006, lov nr. 175 af 27. februar 2007, § 29 i lov nr. 512 af 6. juni 2007, § 39 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, lov nr. 559 af 17. juni 2008, lov nr. 1395 af 27. december 2008, § 7 i lov nr. 482 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 1272 af 16. december 2009, og lov nr. 508 af 19. maj 2010
  • Hvad har du/din arbejdsplads lært af opgaven?

Da arbejdet ikke er afsluttet og den ny bygning ikke er opført, har vi endnu ikke erfaringer med de nye arbejdspladser.  Skolen har dog allerede indkøbt et nyt skrivebord med bl.a. hæve/sænke funktion til alle lærer.

Arbejdet har dog været og er fortsat yderest interessant, da jeg i denne arbejdsproces kan være medvirkende til at minimere unødvendige stressrelaterede sygdomme samt ikke mindst højner arbejdsglæden og trivslen på arbejdspladsen.

Arbejdspladsen/ledelsen har også været imødekommende og forstående overfor mine ideer og tanker. Samarbejdet i arbejdsmiljøorganisationen er blevet bedre, når vi kan være proaktive i stedet for kun at reparerer på gamle skader.  Byggeudvalget og udvalgte arbejdsmiljørepræsentanter har f.eks. været på studietur til andre skoler for at indhente deres erfaringer med moderne skolebyggeri. Denne studietur har åbnet for en positiv dialog mellem aktørerne.

Hvordan skal/kan der arbejdes videre med emnet?

Arbejdet fortsætter på alle niveauet, og vil blive endnu mere intens i det kommende  år. Bygningen skal stå færdig i foråret 2016, for at vi kan tilrette eventuelle fejl og mangler inden starten på skoleåret i august 2016.

Jeg forsøger, at involvere flest mulige kolleger i arbejdet, for at kunne afdække alle de mange behov og ønsker de forskellige faggrupper har.

Arbejdet vil successivt overgå til en proces, hvor alle detaljer skal på plads og arbejdsmiljøorganisationen vil blive udfordret i samarbejdet med ledelsen på baggrund af de økonomiske rammer.

 

 

JRB

Dec. 2014

 

“deltagerne skal gennemføre en praktisk opgave i den virksomhed, hvor de er ansat. Opgaven skal koble kursets indhold sammen med den enkeltes arbejde i AMO. Tiden, der bruges til løsning af opgaven, ligger uden for de 22 timer, der er afsat til uddannelsen… Den enkelte deltager skal have egnet introduktion til og tilbagemelding på den praktiske opgave fra underviseren.” Uddrag fra At-vejledning nr. F.3.7-2 Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen

Systematisk arbejdsmiljøarbejde

Systematisk arbejdsmiljøarbejde

APV og tjeklister er del af et godt forebyggelsesarbejde

Enhver virksomhed bør opbygge rutiner og metoder til et systematisk arbejdsmiljøarbejde. Vores arbejdsmiljølovgivning fremmer blandt andet gennem kravet om udarbejdelse af en arbejdspladsvurdering, (APV), at alle virksomheder kortlægger, prioriterer og gennemfører en form for systematik for arbejdsmiljøarbejdet. Men for de virksomheder der virkelig har ambitioner om en høj arbejdsmiljøstandard er det som regel ikke tilstrækkeligt.

De sikrer et godt arbejdsmiljø ved mange forskellige tiltag. De gennemfører for eksempel runderinger på virksomheden, hvor arbejdsmiljøgruppen fortager risikovurderinger og  andre analyser. En anden benyttet metode er løbende at gennemføre kontrolforanstaltninger, overvågning af at givne instruktioner bliver overholdt samt at brugsanvisninger, personlige værnemidler og andet udstyr bliver vedligeholdt og ført ajour.

Det er lige så relevant at følge op på arbejdsmiljøet, som det er at følge op på virksomhedens økonomi. Og så er der ovenikøbet rigtig god økonomi i at gøre det.

Arbejdsmiljøledelse

Et godt arbejdsmiljø i en virksomhed forudsætter et klart engagement og en høj prioritering fra virksomhedens ledelse. Et højt sikkerhedsniveau forudsætter samtidig, at ledelsen er afklaret i forhold til, hvad den vil med sikkerheden på virksomheden, og at den er parat til at afsætte de nødvendige ressourcer i form af tid, penge og energi. Til gengæld vil en god indsats kunne resultere i færre arbejdsulykker og dermed mindre fravær. Sidegevinsten er færre fejl i produktionen/den leverede service og dermed øget kvalitet og mindre tab.

Det er vigtigt, at ledelsen gør sig klart, at der er tale om en løbende proces, hvor resultaterne først kommer efter et stykke tid. Samtidig er det vigtigt, at ledelsen viser sin gennemslagskraft i forhold til arbejdsmiljøarbejdet og sætter sig for bordenden, når der skal træffes og følges op på beslutninger om virksomhedens sikkerhed.

Et godt råd er at gennemføre forbedringerne lidt ad gangen i en fortløbende proces, hvor det sikres, at beslutningerne følges til dørs. Det giver ledelsen synlighed og troværdighed i forhold til medarbejderne og sikrer dermed deres positive medvirken.

Flere og flere virksomheder ser en fordel i at kunne styre sin arbejdsmiljøindsats. Et systematisk arbejdsmiljøarbejde giver på sigt anledning til besparelser, forbedring af image såvel internt som eksternt og til et forenklet samarbejde med myndighederne.

Et arbejdsmiljøledelsessystem giver ikke blot direkte fordele i den daglige ledelse, men er også et vigtigt bidrag til styring af omkostninger og risici.

Arbejdsmiljøledelsessystemet påvirker:

  • forekomsten af arbejdsulykker og sygefravær
  • arbejdsgangene
  • interessenternes tillid til virksomhedens effektivitet
  • ressourceforbruget i virksomheden
  • medarbejdertilfredsheden
  • myndighedernes prioritering af virksomheden

 

Målet med indførelse af et arbejdsmiljøledelsessystem er således typisk at:

  • forbedre ressourceudnyttelsen med deraf følgende omkostningsreduktion
  • forudse, forebygge og forhindre arbejdsmiljøproblemer
  • øge virksomhedens produktivitet

Arbejdsmiljøledelse er en vigtig faktor i et systematisk arbejdsmiljøarbejde og kan for eksempel foregå gennem:

  • strategisk udvikling med visioner, mål, milepæle, succeskriterier og evaluering
  • samarbejde og møde mellem ledere og de ansatte om arbejdsmiljøet
  • aftaler om og gennemførelse af arbejdspladsudvikling (APU)

Arbejdsmiljøværktøjer

Nogle af de værktøjer, der kan anvendes i arbejdet med arbejdsmiljø, er:

  • tjekskemaer til løbende risikoanalyser, runderinger og undersøgelse af arbejdsmiljøpåvirkninger
  • systematisk opdatering af informationer om arbejdsmiljø, instruktioner og arbejdspladsbrugsanvisninger samt førstehjælpsudstyr
  • udarbejdelse af planer for sikkerhed og sundhed (krav i bygge/anlæg)
  • arbejdspladsvurderinger (APV) og udarbejdelse af arbejdsmiljøledelsessystemer

Der er også mulighed for at gøre brug af firmaer og konsulenter, der har specialiseret sig i området.

Arbejdsmiljøcertificering

Flere og flere virksomheder ser en fordel i at kunne styre sin arbejdsmiljøindsats. Målet med indførelse af et arbejdsmiljøledelsessystem er typisk at:

•Forudse, forebygge og forhindre arbejdsmiljøproblemer
•Forbedre ressourceudnyttelsen med deraf følgende omkostningsreduktion
•Øge virksomhedens produktivitet

Fordelene ved en certificering af arbejdsmiljøindsatsen er, at man får papir på at arbejdsmiljøet er i orden. Det giver et godt image, og der er ydermere den fordel at Arbejdstilsynet ikke besøger virksomheden så ofte, eller slet ikke.  Arbejdsmiljøcertficeringen blev netop indført, af ventre regeringen, som et incitament til virksomhederne, hvor målet er at virksomhederne kan klare deres arbejdsmiljøindsats selv uden indblanding fra myndighederne.

Derfor er arbejdsmiljøcertificeringen blevet et konkurrenceparameter, som anvendes af bl.a. kommuner og bygherrer i udbudsmaterialet hvor de bl.a. stiller krav til virksomhedernes arbejdsmiljø.

Tre måder at blive arbejdsmiljøcertificeret på i Danmark

Et arbejdsmiljøcertifikat kan opnås gennem en såkaldt “akkrediteret certificering” gennem ikke mindre en tre bekendtgørelser i Danmark:

Bekendtgørelse om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem certificering af virksomhedersarbejdsmiljøledelsessystem Bekendtgørelsen handler om krav til virksomheder, der ønsker at få udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem certificering.
Bekendtgørelse om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem DS/OHSAS 18001 m.v .

Bekendtgørelsen handler om krav til virksomheder, der ønsker at blive certificeret efter reglerne i DS/OHSAS 18001 mv.

Bekendtgørelse om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem inspektion samt krav til inspektionsorganernes kontrol af virksomhederne

Bekendtgørelsen handler om krav til virksomheder, der ønsker at få udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem inspektion.

De fleste private virksomheder, der er blevet arbejdsmiljøcertificeret,  har overvejende valgt at blive certificeret efter OHSAS 18 001, som er en international standard, mens de offentlige virksomheder navnlig har brugt den danske model, bekendtgørelse 923 af 21/10 2001 om arbejdsmiljøcertifikat  opnået gennem certificering af virksomheders arbejdsmiljøsystem,  i det følgende benævnt bkg. 923.•

Den danske model inkluderer også sundhedsfremme og rummeligt arbejdsmarked, men her- udover er der i øvrigt ikke den store forskel på de krav, de to modeller stiller til ledelsessystemet.•

OHSAS 18001 ligner i sin form og opbygning andre standarder inden for kvalitet og miljø, og føles derfor velkendt, for dem som i forvejen har erfaring med kvalitets- og miljøarbejde. OHSAS 18001 kan derfor af samme årsag også virke lidt mere formalistisk end bkg. 923.