Hjemmearbejdspladsen – krav og regler

Hjemmearbejdspladsen – krav og regler

Hjemmearbejdspladsen er en populær løsning for mange virksomheder, der ønsker at imødekomme behovet for fleksibilitet for de ansatte. Men hvad er reglerne for hjemmearbejdspladsen, og hvilke krav skal arbejdsgiveren overholde for denne type arbejdsplads? Her er en guide til reglerne og retningslinjerne for hjemmearbejdspladsen.

Reglerne for hjemmearbejdspladsen

Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for en sikker og sund arbejdsplads, og dette gælder også for hjemmearbejdspladsen. Hjemmearbejdspladsen skal med andre ord leve op til arbejdsmiljølovgivningens krav.

Der er derfor en række regler, som arbejdsgiveren skal overholde, herunder: God planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, sikring af at der anvendes egnet arbejdsudstyr (dvs. computer og skærm, der følger skærmbekendtgørelsens krav), samt instruktion og oplæring i arbejdet.

Normalt er det et krav at arbejdsgiveren skal føre tilsyn med arbejdet. Det er ikke muligt at gøre dette direkte fordi arbejdsgiveren ikke har ret til at komme ind og føre tilsyn med arbejdsforholdene i dine ansattes hjem. Derfor er dialogen med de ansatte og eventuelle afklaringer og angivelser i APV vedr. hjemmearbejdet samt oplæring og instruktion særlig vigtig.

Denne tjekliste giver dig som arbejdsgiver et samlet overblik over de pligter og processer, der er gennemgået i vejledningen om hjemmearbejde. Tjeklisten kan bruges som et værktøj i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Arbejdsgiverens tjekliste

Reglerne om hjemmearbejde er fastsat i Arbejdstilsynets vejledning 3.1.7 .
De vigtigste krav fremgår af nedenstående tjekliste:

AT-vejledningen om hjemmearbejde bygger primært på følgende regler:

Begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem

Arbejde ved skærmterminaler 

Faste arbejdssteders indretning 

Hvileperiode og fridøgn m.v. 

Hvilke krav er der til indretningen hjemmearbejdspladsen?

Din hjemmearbejdsplads skal opfylde de samme krav, som den faste skærmarbejdsplads på arbejdspladsen, hvis skærmarbejdet i hjemmet udføres regelmæssigt og svarer til mindst én arbejdsdag om ugen eller ca. 2 timer eller mere stort set hver arbejdsdag. Arbejdsgiveren skal sørge for at indrette og forsyne skærmarbejdspladserne med inventar, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Hvilke regler er der for arbejde i hjemmet?

Reglerne på området fremgår af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler (skærmbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem.

Arbejdsmiljø med mindre stress

Få et arbejdsmiljø

med mindre stress

Jeg forstod ikke hvad der skete med mig! Jeg stirrede bare ind i skærmen og kunne ikke læse noget af det der stod! 

Skolelærer

Jeg får stadig hjertebanken når jeg ser min arbejds-computer! 

Konsulent

Jeg havde det som om en elefant stod på brystet af mig! Jeg kunne bare ikke få vejret!

Politibetjent

Jeg tog mig selv i at undgå min mester!

Håndværker

Jeg begyndte at få eksem over hele kroppen. Det har jeg ikke haft siden jeg var barn!

Grafisk designer

Ved du hvad de taler om?

I 2013 led 21% af voksne danskere af det og på trods af skærpet opmærksomhed siden led 29% af voksne danskere af det i 2021.
Det rammer ifølge statistikken flere kvinder end mænd og flere unge end gamle.

Svaret er nemlig stress.

Selvom vi taler om det, selvom det er blevet en del af vores hverdagssprog, selvom der laves nye undersøgelser og nye forebyggende tiltag for at komme det til livs, tyder endnu intet på, at vi har løst stressen, det vi i dag kan kalde en samfundsudfordring.

I Danmark forsøger vi at lave bekendtgørelser og i EU forsøger vi med lovgivning for at komme denne samfundsudfordring til livs.

Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

Der er mange årsager til stress.

  • Store livsændringer, tab af kære, af job, af identitet.
  • Krævende opgaver, for mange opgaver, for lang tid under pres.
  • Manglende oplæring, manglende forventningsafstemning, manglende kollegaskab.
  • Nogle årsager er jobrelateret, andre årsager er private, men påvirker jobbet.

I 2019 samlede Arbejdstilsynet sammen med et bredt flertal i Folketinget, Danmarks første bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

Psykisk arbejdsmiljø – Bekendtgørelse 1406 – 2020

Håbet med bekendtgørelsen er at hjælpe med at give arbejdspladser et overblik over, hvor og hvordan der kan sættes ind for at forebygge de belastninger i det psykiske arbejdsmiljø, som fører til stress.

Bekendtgørelsen dækker over hele det psykiske arbejdsmiljø. Den er struktureret med fem overskrifter, hvortil Arbejdstilsynet har udarbejdet vejledninger til.

De fem overskrifter er som følger og her finder du også Arbejdstilsynets vejledninger:

Formålet med bekendtgørelsen og der tilknyttede vejledninger, er altså at tydeliggøre arbejdsgiver og medarbejders ansvar for det psykiske arbejdsmiljø og at gøre det muligt for arbejdspladser at igangsætte mere systematisk arbejde for at forebygge problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

ESG-rapportering

Ny EU-lovgivning om ESG-rapportering vil forsøge at sikre og samtidig fordre virksomhedernes ansvar for deres sociale forhold, hvor under psykisk arbejdsmiljø indgår.

Helt kort står ESG for:

  • (E)nvironment
    Miljø- og klimamæssige forhold.
  • (S)ocial
    Sociale forhold.
  • (G)overnance
    Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.

Er ESG nyt for dig, kan du læse mere på Virksomhedsguiden, og få gode råd til hvordan du kommer i gang med arbejdet ESG – Hvad er det, og hvordan kommer du i gang?

Der er mange virksomheder der kommer til at overse S’et (Sociale forhold) i ESG. En af grundende findes i den globale bevågenhed, vi har fået på klimaområdet.

Og der er da heller ikke nogen der siger, at det er nemt at måle og regulere psykisk arbejdsmiljø, på samme måde som man kan måle og regulere et CO2 udslip ved en produktion.

Men det må ikke blive en undskyldning for ikke at arbejde med de sociale forhold på arbejdspladsen.

Udover at et sundt og trivselsfuldt arbejdsmiljø, der mindsker stress, er en virkelig rar ting at kunne tilbyde sine medarbejder, kan det sunde og trivselsfulde arbejdsmiljø også svare sig for virksomhedens bundlinje.

Mindre sygefravær, stabile medarbejdere, høj produktivitet er nogle afgørende faktorer for bundlinjen og har ofte direkte sammenhæng med et sundt, sikkert og trivselsfuldt arbejdsmiljø.

Udover at uddanne folk i forebyggende indsatser mod stress i vores uddannelser og suppleringskurser, rådgiver Arbejdsmiljøgruppen også virksomheder i hvordan de kan måle og regulere deres sociale forhold på arbejdspladsen og leve op til bekendtgørelserne.

Lad os sammen komme stressen til livs.

Lovforslag om nyt arbejdsskadesystem

I begyndelsen af oktober har regeringen præsenteret et nyt lovforslag, med det formål at implementere en politisk aftale fra 2022 om en omfattende revision af arbejdsskadesystemet.

Større fleksibilitet og uddannelsesgodtgørelse efter arbejdsskader

Ane Halsboe-Jørgensen, Beskæftigelsesminister, udtaler: “Noget af det, vi gør med aftalen nu, er at gøre det nemmere at tage en ny uddannelse, at gøre det nemmere at skifte spor efter en arbejdsskade og genfinde fodfæstet efter en ulykke.”

Et af de mest bemærkelsesværdige elementer i dette lovforslag er indførelsen af uddannelsesgodtgørelse for personer, der har lidt skade på arbejdspladsen.

Fremskyndelse af sagsbehandlingstider og forenklede sagsforløb

Forslaget lægger også vægt på at reducere sagsbehandlingstider, og gøre sagsforløb mere enkle og effektive. Det opnås ved at introducere en ny og forenklet metode til beregning af erstatning for erhvervsevnetab.

Milepæl i forbedringen af Arbejdsskadesystemet

Lovforslaget markerer en vigtig milepæl i bestræbelserne på at forbedre arbejdsskadesystemet og styrke støtten til dem, der har været udsat for skader på arbejdspladsen.

Det forventes at blive nøje drøftet i Folketinget i de kommende måneder, hvor det vil blive underlagt grundig evaluering og debat, før det endelig vedtages.

Læs forslaget og læs evt. mere om reglerne for anmeldelse af arbejdsskader

 

Har du spørgsmål?

Gratis kursus om sikker og sund genåbning af din arbejdsplads

Online kursus om corona/ covid-19

Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at komme igennem coronakrisen så godt som muligt, og nu ser det endelig ud til, at vi går ind i en fase med genåbning af mange arbejdspladser. Læs hvordan vi kan hjælpe jer videre.

Hvad er arbejdsgivers ansvar og hvordan kan AMO hjælpe?
Arbejdsgivere bør gøre deres yderste for at sikre en sikker tilbagevenden på arbejdet, og det betyder det bl.a. at de skal opgradere APV´en, og på byggepladserne PSS´en, så de indeholder rutiner for, hvordan man undgår smittespredning på arbejdspladsen og angive hvilke konkrete forholdsregler man skal foretage sig i den forbindelse. Vi ved, at dette er en udfordring som mange AMO´er og arbejdsgiver ikke har stået i før, og vi vil derfor komme med en håndsrækning til jer. Vi vil derfor tilbyde jer et gratis online kursus om genåbning af arbejdspladsen.

Gratis online suppleringskursus som tæller som 2 timer af AMO´erne årlige suppleringskurser for alle Arbejdsmiljøgruppens kursister. Kurset foregår i Talentlms. Kontakt os hvis du ønsker at starte på kurset.

 Gratis intromøde (online) i forbindelse med rådgivning
Rådgivning om sikker og sund tilbagevenden på arbejdspladsen med sundhedsfaglig konsulent. Få gennemgået din arbejdsplads. Læs mere

Vi afvikler stadig vores online arbejdsmiljøuddannelse, som webinarer foreløbig frem til sommerferien. Fra 10. maj begynder vi at afholde fremmøde kurser med små hold på nogle af vores kurser til de der måtte ønske det.

Har du spørgsmål?

EU lovgivning om kunstig intelligens på vej

EU varsler med ny lovgivning om kunstig intelligens, og har i den forbindelse udarbejdet en rapport om konsekvenserne for vores samfund, når den kunstige intelligens rykker ind på arbejdspladser og i privatlivet.

Arbejdsmiljøgruppen deltog i det forberedende arbejde repræsenteret af Henrik Schøneberg for nyligt ved udarbejdelsen af denne EU rapport omkring de samfundsmæssige konsekvenser af kunstig intelligens.

Rapporten kommer til at udstikke kursen for EUs lovgivning indenfor kunstig intelligens, som er blevet beskrevet som menneskehedens måske mest skelsættende teknologiske frembringelse nogensinde“, siger Henrik Schøneberg.

Derfor er det vigtigt, at processen inddrager hele paletten af ekspertudtalelser, kritiske medier, interesseorganisationer og borgere som lever med de politiske beslutninger i det daglige. 

Det står klart, at arbejdsmarkedet står overfor store forandringer i de kommende år som følge af automatisering med kunstig intelligens og udskiftning af ekspertsystemer. Det stiller krav til øget efteruddannelse og nye arbejdsmiljøreglerfastslår Henrik Schøneberg.

Du kan få medbestemmelse

Den færdige rapport om kunstig intelligens vil formentlig blive offentliggjort inden sommer. Henrik Schøneberg og Arbejdsmiljøgruppen vil informere om forløbet og invitere til borgermøder. På borgermødet kan du få indsigt i rapporten og komme med forslag til, hvordan vi indenfor EUs rammer kan udnytte de store potentialer, der er i kunstig intelligens, samtidig med at vi dæmper de risici, der er forbundet med teknologien, det være sig i forhold til datasikkerhed, skævvridning af demokratiske processer, arbejdsmiljø og meget mere.