Kom med til arbejdsmiljødag på Hotel Hesselet d. 25. april 2024

af | mar 1, 2024 | Arbejdsleder, Arbejdsliv, Arbejdsmiljøorganisationen, Arbejdsmiljørepræsentant, Arbejdsmiljøuddannelsen, Arbejdspladsvurdering, Efteruddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter

Hotel Hesselet i Nyborg
Tilmeld mig arbejdsmiljødagen

Styrk arbejdsmiljøet og skab en stærkere virksomhed

Hvis både medarbejdere og ledere har fokus på arbejdsmiljø og I anvender arbejdsmiljø aktivt til at skabe sikkerhed og trivsel, kan I styrke jeres virksomhed.

Arbejdsmiljøgruppen holder en arbejdsmiljødag d. 25. april 2024 på Hotel Hesselet i Nyborg, hvor vi ønsker at bidrage til et styrket arbejdsmiljø ved hjælp af seks spændende workshops. 

Men hvilke redskaber kan I bruge og hvilke initiativer kan I tage for bevæge jer i den rigtige retning og få integreret og udviklet arbejdsmiljø som et væsentligt medarbejder- og ledelsesredskab?

Arbejdsmiljødagen giver en rigtig god mulighed for at få inspiration til hvordan du kan arbejde med at skabe det sikreste, sundeste og mest trivselsfremmende arbejdsmiljø på din arbejdsplads.

Du får mulighed for at deltage i forskellige workshops på dagen.

Vælg én workshop om formiddagen og én om eftermiddagen.

Du kan vælge mellem følgende spændende workshops:

Formiddag:

  1. Hvordan arbejder man videre hvis APV’en har vist mistrivsel eller andre problemstillinger?
  2. Krænkelser – hvordan hjælper vi som AMO i konflikten?
  3. Sundhedsfremme (storrumskontorer mv.)

Eftermiddag:

  1. Hjemmearbejde – bevar kontakten og fællesskabet – Fra et ledelsesperspektiv.
  2. Stresshåndtering – hvordan tager vi imod tilbagevendte fra sygdom? FYLDT
  3. Hvordan tiltrækker- og fastholder vi de unge medarbejdere fra Generation Z? Undgå quiet quitting!

Boost arbejdsmiljønetværket ved at udveksle erfaringer med andre virksomheder

Arbejdsmiljødagen giver jer også mulighed for at booste jeres arbejdsmiljønetværk. Vi afholder som afrunding på dagen en reception, hvor I får mulighed for at udveksle erfaringer med andre virksomheder og skabe gode kontakter.

Jeg skal da med!

Systematisk arbejdsmiljøarbejde

af | okt 8, 2023 | Arbejdsliv, Arbejdsmiljøorganisationen, Arbejdsmiljøuddannelsen, Arbejdspladsvurdering

Ny bekendtgørelse, samler regler om APV og AMO under ét

Systematisk arbejdsmiljø er en tilgang, hvor arbejdsmiljøet i en virksomhed håndteres på en planlagt og struktureret måde.

Det indebærer bl.a.:

  1. Risikovurdering: At identificere og vurdere risici på arbejdspladsen.
  2. Arbejdspladsvurdering (APV): En løbende proces for at kortlægge og håndtere risici.
  3. Arbejdsmiljøorganisation (AMO): En struktur, hvor arbejdsledere og valgte arbejdsmiljørepræsentanter samarbejder om at forbedre arbejdsmiljøet
  4. En fast årlig proces, hvor arbejdsmiljø og uddannelsesbehov drøftes.
  5. Nærhedsprincip: Sikrer, at AMO har tilstrækkeligt med medlemmer til at håndtere virksomhedens specifikke arbejdsmiljøbehov.
  6. Arbejdsmiljøpolitikker – er et krav ved certificering

Disse elementer bidrager til at forebygge arbejdsmiljøproblemer og forbedre sikkerheden og trivslen på arbejdspladsen. De er blevet samlet i en ny bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljø, som er trådt i kraft den 1. februar 2024. Samtidig ophæves bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed ligesom der vil ske væsentlige ændringer i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Metoder til systematisk arbejdsmiljøarbejde

Enhver virksomhed bør opbygge rutiner og metoder til et systematisk arbejdsmiljøarbejde. Vores arbejdsmiljølovgivning fremmer blandt andet gennem kravet om udarbejdelse af en arbejdspladsvurdering (APV), at alle virksomheder kortlægger, prioriterer og gennemfører en form for systematik for arbejdsmiljøarbejdet. For de virksomheder der virkelig har ambitioner om en høj arbejdsmiljøstandard, er det som regel ikke tilstrækkeligt.

De sikrer et godt arbejdsmiljø ved mange forskellige tiltag. De gennemfører for eksempel runderinger på virksomheden, hvor Arbejdsmiljøgruppen foretager risikovurderinger og andre analyser. En anden benyttet metode er løbende at gennemføre kontrolforanstaltninger, overvågning af at givne instruktioner bliver overholdt samt at brugsanvisninger, personlige værnemidler og andet udstyr bliver vedligeholdt og ført ajour.

Det er lige så relevant at følge op på arbejdsmiljøet, som det er at følge op på virksomhedens økonomi. Og så er der ovenikøbet rigtig god økonomi i at gøre det.

Arbejdsmiljøledelse

Et godt arbejdsmiljø i en virksomhed forudsætter et klart engagement og en høj prioritering fra virksomhedens ledelse. Et højt sikkerhedsniveau forudsætter samtidig, at ledelsen er afklaret i forhold til, hvad den vil med sikkerheden på virksomheden, og at den er parat til at afsætte de nødvendige ressourcer i form af tid, penge og energi. Til gengæld vil en god indsats kunne resultere i færre arbejdsulykker og dermed mindre fravær. Sidegevinsten er færre fejl i produktionen/den leverede service og dermed øget kvalitet og mindre tab.

Det er vigtigt, at ledelsen gør sig klart, at der er tale om en løbende proces, hvor resultaterne først kommer efter et stykke tid. Samtidig er det vigtigt, at ledelsen viser sin gennemslagskraft i forhold til arbejdsmiljøarbejdet og sætter sig for bordenden, når der skal træffes og følges op på beslutninger om virksomhedens sikkerhed.

Et godt råd er at gennemføre forbedringerne lidt ad gangen i en fortløbende proces, hvor det sikres, at beslutningerne følges til dørs. Det giver ledelsen synlighed og troværdighed i forhold til medarbejderne og sikrer dermed deres positive medvirken.

Flere og flere virksomheder ser en fordel i at kunne styre sin arbejdsmiljøindsats. Et systematisk arbejdsmiljøarbejde giver på sigt anledning til besparelser, forbedring af image såvel internt som eksternt og til et forenklet samarbejde med myndighederne.

Et arbejdsmiljøledelsessystem giver ikke blot direkte fordele i den daglige ledelse, men er også et vigtigt bidrag til styring af omkostninger og risici.

Arbejdsmiljøledelsessystemet påvirker:

  • Forekomsten af arbejdsulykker og sygefravær
  • Arbejdsgangene
  • Interessenternes tillid til virksomhedens effektivitet
  • Ressourceforbruget i virksomheden
  • Medarbejdertilfredsheden
  • Myndighedernes prioritering af virksomheden

Målet med indførelse af et arbejdsmiljøledelsessystem er således typisk at:

  • Forbedre ressourceudnyttelsen med deraf følgende omkostningsreduktion
  • Forudse, forebygge og forhindre arbejdsmiljøproblemer
  • Øge virksomhedens produktivitet

Arbejdsmiljøledelse er en vigtig faktor i et systematisk arbejdsmiljøarbejde og kan for eksempel foregå gennem:

  • Strategisk udvikling med visioner, mål, milepæle, succeskriterier og evaluering
  • Samarbejde og møde mellem ledere og de ansatte om arbejdsmiljøet
  • Aftaler om og gennemførelse af arbejdspladsudvikling (APU)

Arbejdsmiljøværktøjer

Nogle af de værktøjer, der kan anvendes i arbejdet med arbejdsmiljø, er:

  • Tjekskemaer til løbende risikoanalyser, runderinger og undersøgelse af arbejdsmiljøpåvirkninger
  • Systematisk opdatering af informationer om arbejdsmiljø, instruktioner og arbejdspladsbrugsanvisninger, samt førstehjælpsudstyr
  • Udarbejdelse af planer for sikkerhed og sundhed (krav i bygge/anlæg)
  • Arbejdspladsvurderinger (APV) og udarbejdelse af arbejdsmiljøledelsessystemer

Der er også mulighed for at gøre brug af firmaer og konsulenter, der har specialiseret sig i området.

Arbejdsmiljøcertificering

Flere og flere virksomheder ser en fordel i at kunne styre sin arbejdsmiljøindsats. Målet med indførelse af et arbejdsmiljøledelsessystem er typisk at:

  • Forudse, forebygge og forhindre arbejdsmiljøproblemer
  • Forbedre ressourceudnyttelsen med deraf følgende omkostningsreduktion
  • Øge virksomhedens produktivitet

Fordelene ved en certificering af arbejdsmiljøindsatsen er, at man får papir på at arbejdsmiljøet er i orden. Det giver et godt image, og der er ydermere den fordel at Arbejdstilsynet ikke besøger virksomheden så ofte, eller slet ikke.

Certificering efter ISO 45001 viser, at din virksomhed arbejder systematisk med arbejdsmiljøledelse og løbende forbedrer arbejdsmiljøet.

Virksomheder i Danmark kan blive certificeret på tre måder. Enten efter de to danske ordninger i bekendtgørelse nr. 923 og nr. 924 eller efter ISO 45001, den nye internationale arbejdsmiljøledelsesstandard.

Ulykkesforebyggelse

Ønsker du inspiration og viden til at nedsætte antallet af ulykker?
Desværre, er det ikke nok at sætte regler op for sikkerhed. Der skal også arbejdes systematisk med forebyggelse, og der skal skabes en god sikkerhedskultur.

Arbejdsulykker

Er du i tvivl om, hvornår en ulykke er en arbejdsulykke?
Arbejdstilsynet definerer en arbejdsulykke som en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse på arbejdet, som medfører personskade.

Nærved ulykker

Systematisk arbejdsmiljøarbejde skaber tilfredse medarbejdere

Nærved ulykker, ofte kendt som “close calls” eller “near misses”, er hændelser, hvor en potentielt skadelig situation undgås, ofte gennem ren held. Disse hændelser tilbyder værdifulde lektioner i arbejdsmiljøet, idet de giver indsigt i potentielle risici, der kan føre til alvorlige ulykker, hvis de ikke håndteres korrekt.

Nye regler om psykisk arbejdsmiljø

af | mar 5, 2020 | Arbejdsliv, Arbejdsmiljøorganisationen, Psykisk arbejdsmiljø

Nye regler om psykisk arbejdsmiljø

Bekendtgørelse sætter fokus på risikofaktorer og gør det nemmere for virksomhederne at få oversigt over Arbejdstilsynets krav

Der er en ny bekendtgørelse på vej der præciserer kravene til et psykisk arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen samler mange af de regler, der før har været spredt i forskellige vejledninger og giver et bedre overblik over de krav bl.a. Arbejdstilsynet stiller til det psykiske arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen er en del af den arbejdsmiljøaftale, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om i april sidste år. Der er i udkastet til bekendtgørelsen bl.a. lagt op til at fokusere på følgende særlige risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø:

  • Stor arbejdsmængde og tidspres
  • Uklare krav og modstridende krav i arbejdet
  • Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
  • Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
  • Arbejdsrelateret vold i og uden for arbejdstiden

Marlene Buch Andersen, ph.d., jurist med speciale i arbejdsskadesager og arbejdsmiljø, Københavns Universitet siger om ideen med en bekendtgørelse

– Ideen med at få en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø er rigtig god. Vi har uden tvivl manglet klarere regler for, hvad der specifikt kan knyttes til det psykiske arbejdsmiljø. Det har været svært at vide for virksomheder, hvordan man sikrer, at det psykiske arbejdsmiljø er godt.

– Jeg mener, at bekendtgørelsen giver en bedre forståelse af, hvad psykisk arbejdsmiljø indeholder. Jeg er særligt positivt indstillet over for definitionerne i bekendtgørelsen om mobning, seksuel chikane og andre risikofaktorer. Vi har manglet klare definitioner i gældende ret, og det får vi nu

 

Behov for viden om regler for psykisk arbejdsmiljø

 

Kravene til arbejdsgivere bliver tydelige En bekendtgørelse vil konkretisere hvilke krav, der gælder for det psykiske arbejdsmiljø. Dermed bliver det mindre komplekst at foreholde sig til. Det er en viden, arbejdsgivere og ledere ofte efterspørger.

Fx svarer over halvdelen (53 pct.) af lederne i en FTF-undersøgelse fra 2016, at de har behov for mere viden og flere redskaber i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø 

Den nye bekendtgørelse kan medvirke til en øget dialog om psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne så arbejdsgivere, AMO og  ledere, tillidsvalgte, medarbejdere, HR-afdelinger m.fl. vil få et bedre udgangspunkt til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.

Bedre ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Med en bekendtgørelse vil lovgivningen om psykisk arbejdsmiljø i højere grad svare til de andre arbejdsmiljøområder (fx ulykker, ergonomisk arbejdsmiljø, kemi og støj). Det ligger i naturlig forlængelse af den formelle ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som blev gennemført i arbejdsmiljøloven i 2013 (§ 1a), hvor det fremgår, at ”Loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø”.

Større klarhed over påbud om psykisk arbejdsmiljø 

Det bliver klart for arbejdspladserne, hvad Arbejdstilsynet giver påbud om Arbejdstilsynet giver i dag stort set altid påbud indenfor to bestemmelser: §§ 4 og 7, stk. 1 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse (se fakta nedenfor). Af disse bestemmelser fremgår, ”at arbejdet i alle led skal planlægges, tilrettelægges og udføres, således at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”.

 Bestemmelserne anvendes både i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det betyder, at det er uklart for arbejdspladser og arbejdsgivere, hvad det faktisk er, Arbejdstilsynet lægger vægt på, når de skal vurdere, om det psykiske arbejdsmiljø er i orden.

 

Sverige er foregangsland 

Sverige har i 2016 udarbejdet en ambitiøs bekendtgørelse om organisatorisk og socialt arbejdsmiljø. Til bekendtgørelsen hører en omfattende vejledning til arbejdspladserne om, hvordan de kan efterleve reglerne. De første erfaringer med den nu 1 ½ år gamle lov viser bl.a., at langt flere ledere og medarbejdere tager kurser i psykisk arbejdsmiljø, det svenske arbejdstilsyn giver langt flere påbud om emnet. Og det er blevet tydeligere for arbejdspladser og arbejdsgivere hvilke krav, de skal leve op til. Alene de første 9 måneder efter bekendtgørelsen trådte i kraft, har 20.000 ledere og 3.000 arbejdsmiljørepræsentanter taget kurser (af typisk 3 dages varighed) om psykisk arbejdsmiljø.

 I Sverige kræver bekendtgørelsen om organisatorisk og socialt arbejdsmiljøs paragraf 12, at arbejdsgivere skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at placeringen af arbejdet bliver sundhedsskadelig.

Arbejdsgivere skal allerede i planlægningen af arbejdet redegøre for, hvordan tilrettelæggelsen af arbejdet kan påvirke medarbejdernes sundhed. I den svenske bekendtgørelse fremhæves eksempler i arbejdsmiljøet, der indebærer sundhedsrisici, som blandt andet et stort omfang af overarbejde, lange vagter og vidtrækkende muligheder for at udføre arbejde på forskellige tidspunkter og steder med forventningen om at være tilgængelig.

Arbetsmiljöverket har eksempelvis givet en betinget bøde på 100.000 svenske kroner til en arbejdsgiver på grund af store problemer med arbejdspres, stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det fik arbejdsgiveren til at handle og ansætte fire nye medarbejdere til at løse det voksende antal opgaver, og dermed blev bøden annulleret. Det beretter den svenske hovedorganisation TCO.

Psykisk arbejdsmiljø eller socialt og organisatorisk arbejdsmiljø?

For at understrege det organisatoriske aspekt af det psykiske arbejdsmiljø har svenskerne skiftet ”psykisk arbejdsmiljø” ud med ”organisatorisk og socialt arbejdsmiljø”. En lang række forskere på danske universiteter bl.a. Helge Hvid (RUC) og xx har tilsluttet sig betegnelsen.

Det ventes, at den endelige bekendtgørelse er klar fra sommeren 2020

 

Baggrund: (Faktaboks)

 

Til trods for Folketingets målsætning for 2020 om en reduktion på i antallet af psykisk belastede lønmodtagere går det den forkerte vej i Danmark.

Tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at andelen af de psykisk mest belastede lønmodtagere er steget med 16,8 pct. siden 2012.

I stedet for at nærme os målet i 2020 strategien om en 20 pct. reduktion af belastede lønmodtagere, nærmer vi os en forværring på 20 pct. Antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader er samtidig på et markant højere niveau end for ti år siden. 

 

 

 

Sommervarmen påvirker arbejdsmiljøet

af | jul 30, 2019 | Arbejdsliv, Indeklima

Hvor varmt må det være på arbejdspladsen?

I går kunne man i DR Nyheder hører om personale og patienter på Århus Universitetshospital, som sveder i sommervarmen, da der ikke er aircondition i bygningerne.
 
Sommervarmen er nok noget noget, som de fleste danskere i øjeblikket påvirket af, og tilbringer du dagene på et kontor eller en varm byggeplads, så har du måske overvejet, hvor varmt der egentlig må være før, at arbejdsgiver skal foretager ændringer på arbejdspladsen.

I følge arbejdsmiljøloven må “temperaturen under normale klima- og arbejdsforhold holdes på 20-22°C ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25°C. Kan denne temperatur ikke holdes, selv ved normale udetemperaturer, bør det undersøges, hvad årsagen hertil kan være.” Så hvad gør I hvis temperaturen er forhøjet i sommermånederne og der måske ligefrem er hedebølge?

De 5 råd fra BFA Velfærd og Arbejdstilsynet

  1. Sørg for pauser – især hvis temperaturen er over 35 °C. Pauserne skal holdes i lokaler med lavere temperatur eller udendørs.
  2. Risikogrupper  (gravide, ældre og medarbejdere med hjerte- eller lungesygdomme) skal have længere pauser eller evt. fri
  3. Adgang til drikkevand
  4. Informér medarbejderne om hvordan de skal køle sig ned og undgå dehydrering
  5. Påklædning skal skærme for solen, hvis man arbejder ude og tøjet skal være let og åndbart.

Kilder:

indeklimaportalen.dk

https://amid.dk/regler/at-vejledninger/temperatur-arbejdsrum-faste-arbejdssteder-a-1-12/

EU lovgivning om kunstig intelligens på vej

af | apr 8, 2019 | Arbejdsliv, Lovgivning

EU varsler med ny lovgivning om kunstig intelligens, og har i den forbindelse udarbejdet en rapport om konsekvenserne for vores samfund, når den kunstige intelligens rykker ind på arbejdspladser og i privatlivet.

Arbejdsmiljøgruppen deltog i det forberedende arbejde repræsenteret af Henrik Schøneberg for nyligt ved udarbejdelsen af denne EU rapport omkring de samfundsmæssige konsekvenser af kunstig intelligens.

“Rapporten kommer til at udstikke kursen for EUs lovgivning indenfor kunstig intelligens, som er blevet beskrevet som menneskehedens måske mest skelsættende teknologiske frembringelse nogensinde“, siger Henrik Schøneberg.

Derfor er det vigtigt, at processen inddrager hele paletten af ekspertudtalelser, kritiske medier, interesseorganisationer og borgere som lever med de politiske beslutninger i det daglige. 

“Det står klart, at arbejdsmarkedet står overfor store forandringer i de kommende år som følge af automatisering med kunstig intelligens og udskiftning af ekspertsystemer. Det stiller krav til øget efteruddannelse og nye arbejdsmiljøregler” fastslår Henrik Schøneberg.

Du kan få medbestemmelse

Den færdige rapport om kunstig intelligens vil formentlig blive offentliggjort inden sommer. Henrik Schøneberg og Arbejdsmiljøgruppen vil informere om forløbet og invitere til borgermøder. På borgermødet kan du få indsigt i rapporten og komme med forslag til, hvordan vi indenfor EUs rammer kan udnytte de store potentialer, der er i kunstig intelligens, samtidig med at vi dæmper de risici, der er forbundet med teknologien, det være sig i forhold til datasikkerhed, skævvridning af demokratiske processer, arbejdsmiljø og meget mere.

Nu uddeles arbejdsmiljøprisen for 2019

af | mar 28, 2019 | Arbejdsliv, Arbejdstilsynet

Nu uddeles arbejdsmiljøprisen for 2019

Arbejdsmiljøprisen bliver uddelt d. 8. april af Arbejdsmiljørådet. 12 arbejdspladser er nomineret til prisen for deres særlige indsatser inden or kategorierne:

  • arbejdsulykker
  • muskel- og skeletbesvær
  • psykisk arbejdsmiljø
  • unge og nyansattes arbejdsmiljø.

En af de nominerede i kategorien “psykisk arbejdsmiljø” er entreprenørvirksomheden Adserballe & Knudsen A/S. Det psykiske arbejdsmiljø står ikke nødvendigvis øverst på APV ´en på en byggeplads, men entreprenørvirksomheden har set, hvad det betyder at stressbelastninger mindskes. Adserballe & Knudsen A/S er en virksomhed i vækst, og succesen har medført øget stress:

“Vi taler om stress på et forebyggende niveau, for det handler om, hvordan vi sikrer, atmedarbejderne trives bedst muligt. Vi forsøger ikke at tale stress op, for nogle gange kan man forstærke de ting, der er negativt fokus på. Vi vil ikke skabe en situation, hvor vi alle har ondt i livet, men sikre os, at vi agerer forebyggende og opbyggende i forhold til mental trivsel,” siger DiannaHansen, HR- og udviklingskonsulent hos Adserballe & Knudsen A/S. (Kilde: Arbejdsmiljørådet)

Læs flere historier fra de nominerede arbejdspladser her, og få inspiration til, hvordan I kan tage jeres arbejdsmiljø et skridt videre.