Enhver virksomhed bør opbygge rutiner og metoder til et systematisk arbejdsmiljøarbejde. Vores arbejdsmiljølovgivning fremmer blandt andet gennem kravet om udarbejdelse af en arbejdspladsvurdering (APV), at alle virksomheder kortlægger, prioriterer og gennemfører en form for systematik for arbejdsmiljøarbejdet. For de virksomheder der virkelig har ambitioner om en høj arbejdsmiljøstandard, er det som regel ikke tilstrækkeligt.

De sikrer et godt arbejdsmiljø ved mange forskellige tiltag. De gennemfører for eksempel runderinger på virksomheden, hvor Arbejdsmiljøgruppen foretager risikovurderinger og andre analyser. En anden benyttet metode er løbende at gennemføre kontrolforanstaltninger, overvågning af at givne instruktioner bliver overholdt samt at brugsanvisninger, personlige værnemidler og andet udstyr bliver vedligeholdt og ført ajour.

Det er lige så relevant at følge op på arbejdsmiljøet, som det er at følge op på virksomhedens økonomi. Og så er der ovenikøbet rigtig god økonomi i at gøre det.

Arbejdsmiljøledelse

Et godt arbejdsmiljø i en virksomhed forudsætter et klart engagement og en høj prioritering fra virksomhedens ledelse. Et højt sikkerhedsniveau forudsætter samtidig, at ledelsen er afklaret i forhold til, hvad den vil med sikkerheden på virksomheden, og at den er parat til at afsætte de nødvendige ressourcer i form af tid, penge og energi. Til gengæld vil en god indsats kunne resultere i færre arbejdsulykker og dermed mindre fravær. Sidegevinsten er færre fejl i produktionen/den leverede service og dermed øget kvalitet og mindre tab.

Det er vigtigt, at ledelsen gør sig klart, at der er tale om en løbende proces, hvor resultaterne først kommer efter et stykke tid. Samtidig er det vigtigt, at ledelsen viser sin gennemslagskraft i forhold til arbejdsmiljøarbejdet og sætter sig for bordenden, når der skal træffes og følges op på beslutninger om virksomhedens sikkerhed.

Et godt råd er at gennemføre forbedringerne lidt ad gangen i en fortløbende proces, hvor det sikres, at beslutningerne følges til dørs. Det giver ledelsen synlighed og troværdighed i forhold til medarbejderne og sikrer dermed deres positive medvirken.

Flere og flere virksomheder ser en fordel i at kunne styre sin arbejdsmiljøindsats. Et systematisk arbejdsmiljøarbejde giver på sigt anledning til besparelser, forbedring af image såvel internt som eksternt og til et forenklet samarbejde med myndighederne.

Et arbejdsmiljøledelsessystem giver ikke blot direkte fordele i den daglige ledelse, men er også et vigtigt bidrag til styring af omkostninger og risici.

Arbejdsmiljøledelsessystemet påvirker:

• Forekomsten af arbejdsulykker og sygefravær
• Arbejdsgangene
• Interessenternes tillid til virksomhedens effektivitet
• Ressourceforbruget i virksomheden
• Medarbejdertilfredsheden
• Myndighedernes prioritering af virksomheden

Målet med indførelse af et arbejdsmiljøledelsessystem er således typisk at:

• Forbedre ressourceudnyttelsen med deraf følgende omkostningsreduktion
• Forudse, forebygge og forhindre arbejdsmiljøproblemer
• Øge virksomhedens produktivitet

Arbejdsmiljøledelse er en vigtig faktor i et systematisk arbejdsmiljøarbejde og kan for eksempel foregå gennem:

• Strategisk udvikling med visioner, mål, milepæle, succeskriterier og evaluering
• Samarbejde og møde mellem ledere og de ansatte om arbejdsmiljøet
• Aftaler om og gennemførelse af arbejdspladsudvikling (APU)

Arbejdsmiljøværktøjer

Nogle af de værktøjer, der kan anvendes i arbejdet med arbejdsmiljø, er:

• Tjekskemaer til løbende risikoanalyser, runderinger og undersøgelse af arbejdsmiljøpåvirkninger
• Systematisk opdatering af informationer om arbejdsmiljø, instruktioner og arbejdspladsbrugsanvisninger, samt førstehjælpsudstyr
• Udarbejdelse af planer for sikkerhed og sundhed (krav i bygge/anlæg)
• Arbejdspladsvurderinger (APV) og udarbejdelse af arbejdsmiljøledelsessystemer

Der er også mulighed for at gøre brug af firmaer og konsulenter, der har specialiseret sig i området.

Arbejdsmiljøcertificering

Flere og flere virksomheder ser en fordel i at kunne styre sin arbejdsmiljøindsats. Målet med indførelse af et arbejdsmiljøledelsessystem er typisk at:

• Forudse, forebygge og forhindre arbejdsmiljøproblemer
• Forbedre ressourceudnyttelsen med deraf følgende omkostningsreduktion
• Øge virksomhedens produktivitet

Fordelene ved en certificering af arbejdsmiljøindsatsen er, at man får papir på at arbejdsmiljøet er i orden. Det giver et godt image, og der er ydermere den fordel at Arbejdstilsynet ikke besøger virksomheden så ofte, eller slet ikke.

Arbejdsmiljøcertficeringen blev netop indført, af venstre regeringen, som et incitament til virksomhederne, hvor målet er at virksomhederne kan klare deres arbejdsmiljøindsats selv uden indblanding fra myndighederne.

Derfor er arbejdsmiljøcertificeringen blevet et konkurrenceparameter, som anvendes af bl.a. kommuner og bygherrer i udbudsmaterialet hvor de bl.a. stiller krav til virksomhedernes arbejdsmiljø.

Tre måder at blive arbejdsmiljøcertificeret på i Danmark

Et arbejdsmiljøcertifikat kan opnås gennem en såkaldt “akkrediteret certificering” gennem ikke mindre end tre bekendtgørelser i Danmark.

Bekendtgørelse om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem certificering af virksomhedersarbejdsmiljøledelsessystem:

Bekendtgørelsen handler om krav til virksomheder, der ønsker at få udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem certificering.

Bekendtgørelse om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem DS/OHSAS 18001 m.v .:

Bekendtgørelsen handler om krav til virksomheder, der ønsker at blive certificeret efter reglerne i DS/OHSAS 18001 mv.

Bekendtgørelse om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem inspektion samt krav til inspektionsorganernes kontrol af virksomhederne:

Bekendtgørelsen handler om krav til virksomheder, der ønsker at få udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem inspektion.

De fleste private virksomheder, der er blevet arbejdsmiljøcertificeret, har overvejende valgt at blive certificeret efter OHSAS 18 001, som er en international standard, mens de offentlige virksomheder navnlig har brugt den danske model, bekendtgørelse 923 af 21/10 2001 om arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem certificering af virksomheders arbejdsmiljøsystem, i det følgende benævnt bkg. 923.

Den danske model inkluderer også sundhedsfremme og rummeligt arbejdsmarked, men her, er der i øvrigt ikke den store forskel på de krav, de to modeller stiller til ledelsessystemet.

OHSAS 18001 ligner i sin form og opbygning andre standarder inden for kvalitet og miljø, og føles derfor velkendt, for dem som i forvejen har erfaring med kvalitets- og miljøarbejde. OHSAS 18001 kan derfor af samme årsag også virke lidt mere formalistisk end bkg. 923.