Systematisk arbejdsmiljøarbejde

Ny bekendtgørelse, samler regler om APV og AMO under ét

Systematisk arbejdsmiljø er en tilgang, hvor arbejdsmiljøet i en virksomhed håndteres på en planlagt og struktureret måde.

Det indebærer bl.a.:

  1. Risikovurdering: At identificere og vurdere risici på arbejdspladsen.
  2. Arbejdspladsvurdering (APV): En løbende proces for at kortlægge og håndtere risici.
  3. Arbejdsmiljøorganisation (AMO): En struktur, hvor arbejdsledere og valgte arbejdsmiljørepræsentanter samarbejder om at forbedre arbejdsmiljøet
  4. En fast årlig proces, hvor arbejdsmiljø og uddannelsesbehov drøftes.
  5. Nærhedsprincip: Sikrer, at AMO har tilstrækkeligt med medlemmer til at håndtere virksomhedens specifikke arbejdsmiljøbehov.
  6. Arbejdsmiljøpolitikker – er et krav ved certificering

Disse elementer bidrager til at forebygge arbejdsmiljøproblemer og forbedre sikkerheden og trivslen på arbejdspladsen. De er blevet samlet i en ny bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljø, som er trådt i kraft den 1. februar 2024. Samtidig ophæves bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed ligesom der vil ske væsentlige ændringer i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Metoder til systematisk arbejdsmiljøarbejde

Enhver virksomhed bør opbygge rutiner og metoder til et systematisk arbejdsmiljøarbejde. Vores arbejdsmiljølovgivning fremmer blandt andet gennem kravet om udarbejdelse af en arbejdspladsvurdering (APV), at alle virksomheder kortlægger, prioriterer og gennemfører en form for systematik for arbejdsmiljøarbejdet. For de virksomheder der virkelig har ambitioner om en høj arbejdsmiljøstandard, er det som regel ikke tilstrækkeligt.

De sikrer et godt arbejdsmiljø ved mange forskellige tiltag. De gennemfører for eksempel runderinger på virksomheden, hvor Arbejdsmiljøgruppen foretager risikovurderinger og andre analyser. En anden benyttet metode er løbende at gennemføre kontrolforanstaltninger, overvågning af at givne instruktioner bliver overholdt samt at brugsanvisninger, personlige værnemidler og andet udstyr bliver vedligeholdt og ført ajour.

Det er lige så relevant at følge op på arbejdsmiljøet, som det er at følge op på virksomhedens økonomi. Og så er der ovenikøbet rigtig god økonomi i at gøre det.

Arbejdsmiljøledelse

Et godt arbejdsmiljø i en virksomhed forudsætter et klart engagement og en høj prioritering fra virksomhedens ledelse. Et højt sikkerhedsniveau forudsætter samtidig, at ledelsen er afklaret i forhold til, hvad den vil med sikkerheden på virksomheden, og at den er parat til at afsætte de nødvendige ressourcer i form af tid, penge og energi. Til gengæld vil en god indsats kunne resultere i færre arbejdsulykker og dermed mindre fravær. Sidegevinsten er færre fejl i produktionen/den leverede service og dermed øget kvalitet og mindre tab.

Det er vigtigt, at ledelsen gør sig klart, at der er tale om en løbende proces, hvor resultaterne først kommer efter et stykke tid. Samtidig er det vigtigt, at ledelsen viser sin gennemslagskraft i forhold til arbejdsmiljøarbejdet og sætter sig for bordenden, når der skal træffes og følges op på beslutninger om virksomhedens sikkerhed.

Et godt råd er at gennemføre forbedringerne lidt ad gangen i en fortløbende proces, hvor det sikres, at beslutningerne følges til dørs. Det giver ledelsen synlighed og troværdighed i forhold til medarbejderne og sikrer dermed deres positive medvirken.

Flere og flere virksomheder ser en fordel i at kunne styre sin arbejdsmiljøindsats. Et systematisk arbejdsmiljøarbejde giver på sigt anledning til besparelser, forbedring af image såvel internt som eksternt og til et forenklet samarbejde med myndighederne.

Et arbejdsmiljøledelsessystem giver ikke blot direkte fordele i den daglige ledelse, men er også et vigtigt bidrag til styring af omkostninger og risici.

Arbejdsmiljøledelsessystemet påvirker:

  • Forekomsten af arbejdsulykker og sygefravær
  • Arbejdsgangene
  • Interessenternes tillid til virksomhedens effektivitet
  • Ressourceforbruget i virksomheden
  • Medarbejdertilfredsheden
  • Myndighedernes prioritering af virksomheden

Målet med indførelse af et arbejdsmiljøledelsessystem er således typisk at:

  • Forbedre ressourceudnyttelsen med deraf følgende omkostningsreduktion
  • Forudse, forebygge og forhindre arbejdsmiljøproblemer
  • Øge virksomhedens produktivitet

Arbejdsmiljøledelse er en vigtig faktor i et systematisk arbejdsmiljøarbejde og kan for eksempel foregå gennem:

  • Strategisk udvikling med visioner, mål, milepæle, succeskriterier og evaluering
  • Samarbejde og møde mellem ledere og de ansatte om arbejdsmiljøet
  • Aftaler om og gennemførelse af arbejdspladsudvikling (APU)

Arbejdsmiljøværktøjer

Nogle af de værktøjer, der kan anvendes i arbejdet med arbejdsmiljø, er:

  • Tjekskemaer til løbende risikoanalyser, runderinger og undersøgelse af arbejdsmiljøpåvirkninger
  • Systematisk opdatering af informationer om arbejdsmiljø, instruktioner og arbejdspladsbrugsanvisninger, samt førstehjælpsudstyr
  • Udarbejdelse af planer for sikkerhed og sundhed (krav i bygge/anlæg)
  • Arbejdspladsvurderinger (APV) og udarbejdelse af arbejdsmiljøledelsessystemer

Der er også mulighed for at gøre brug af firmaer og konsulenter, der har specialiseret sig i området.

Arbejdsmiljøcertificering

Flere og flere virksomheder ser en fordel i at kunne styre sin arbejdsmiljøindsats. Målet med indførelse af et arbejdsmiljøledelsessystem er typisk at:

  • Forudse, forebygge og forhindre arbejdsmiljøproblemer
  • Forbedre ressourceudnyttelsen med deraf følgende omkostningsreduktion
  • Øge virksomhedens produktivitet

Fordelene ved en certificering af arbejdsmiljøindsatsen er, at man får papir på at arbejdsmiljøet er i orden. Det giver et godt image, og der er ydermere den fordel at Arbejdstilsynet ikke besøger virksomheden så ofte, eller slet ikke.

Certificering efter ISO 45001 viser, at din virksomhed arbejder systematisk med arbejdsmiljøledelse og løbende forbedrer arbejdsmiljøet.

Virksomheder i Danmark kan blive certificeret på tre måder. Enten efter de to danske ordninger i bekendtgørelse nr. 923 og nr. 924 eller efter ISO 45001, den nye internationale arbejdsmiljøledelsesstandard.

Ulykkesforebyggelse

Ønsker du inspiration og viden til at nedsætte antallet af ulykker?
Desværre, er det ikke nok at sætte regler op for sikkerhed. Der skal også arbejdes systematisk med forebyggelse, og der skal skabes en god sikkerhedskultur.

Arbejdsulykker

Er du i tvivl om, hvornår en ulykke er en arbejdsulykke?
Arbejdstilsynet definerer en arbejdsulykke som en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse på arbejdet, som medfører personskade.

Nærved ulykker

Systematisk arbejdsmiljøarbejde skaber tilfredse medarbejdere

Nærved ulykker, ofte kendt som “close calls” eller “near misses”, er hændelser, hvor en potentielt skadelig situation undgås, ofte gennem ren held. Disse hændelser tilbyder værdifulde lektioner i arbejdsmiljøet, idet de giver indsigt i potentielle risici, der kan føre til alvorlige ulykker, hvis de ikke håndteres korrekt.

ATEX

ATEX

ATEX er en forkortelse af Atmospheres Explosives”  Det er et sæt EU-regler, der er designet til at sikre sikkerheden for produkter, der bruges i eksplosive miljøer. Eksplosive atmosfærer er arbejdsområder, der indeholder antændelige gasser, tåger eller dampe eller ved brændbart støv. Alt det behøver er en antændelseskilde for at forårsage en eksplosion.

Eksplosive atmosfærer kan være forårsaget af antændelige gasser, tåger eller dampe eller af brændbart støv. Hvis der er nok af stoffet, blandet med luft, er alt det, der er behov for, en antændelseskilde for at forårsage en eksplosion.

Eksplosioner kan medføre tab af liv og alvorlige kvæstelser samt betydelig skade. Forebyggelse af frigivelse af farlige stoffer, der kan skabe eksplosive atmosfærer, og forhindre antændelseskilder er to vidt anvendte måder at reducere risikoen på. Brug af det rigtige udstyr kan hjælpe meget i dette.

Forordningerne om farlige stoffer og eksplosive atmosfærer 2002 (DSEAR) pålægger arbejdsgivere pligter til at eliminere eller kontrollere risikoen ved eksplosive atmosfærer på arbejdspladsen. En oversigt over disse krav findes nedenfor.

Hvad er en eksplosiv atmosfære?

I DSEAR er en eksplosiv atmosfære defineret som en blanding af farlige stoffer med luft under atmosfæriske forhold i form af gasser, dampe, tåge eller støv, hvor forbrænding spreder sig til hele den uforbrændte blanding efter antændelse.

Atmosfæriske forhold betegnes ofte som omgivelsestemperaturer og -tryk. Det vil sige temperaturer fra –20 ° C til 40 ° C og tryk på 0,8 til 1,1 bar.

Hvor kan eksplosive atmosfærer findes?

Mange arbejdspladser kan indeholde eller have aktiviteter, der producerer eksplosive eller potentielt eksplosive atmosfærer. Eksempler inkluderer steder, hvor arbejdsaktiviteter skaber eller frigiver brændbare gasser eller dampe, såsom sprøjtning af køretøjsmaling, eller på arbejdspladser, der håndterer fine organiske støv såsom kornmel eller træ.

Hvad er ATEX?

ATEX er det navn, der ofte gives til de to europæiske direktiver om kontrol med eksplosive atmosfærer:

1) Direktiv 99/92 / EF (også kendt som ‘ATEX 137’ eller ‘ATEX-arbejdspladsdirektivet’) om minimumskrav til forbedring af arbejdstagernes sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse, der potentielt er udsat for eksplosive atmosfærer. Direktivteksten og de støttende EU-producerede retningslinjer er tilgængelige på EU-webstedet. For yderligere information om, hvordan kravene i direktivet er blevet implementeret i Storbritannien, se oplysningerne i afsnittet Eksplosive atmosfærer på arbejdspladsen nedenfor.

 2) Direktiv 94/9 / EF (også kendt som ‘ATEX 95’ eller ‘ATEX-udstyrsdirektivet’) om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om udstyr og beskyttelsessystemer beregnet til brug i potentielt eksplosive omgivelser. Teksten til direktivet og EU-producerede understøttende retningslinjer er tilgængelig på EU’s websted. For mere information om, hvordan kravene i direktivet er blevet implementeret i Storbritannien, se afsnittet om udstyr og beskyttelsessystemer beregnet til brug i eksplosive atmosfærer.

DSEAR kræver, at arbejdsgivere eliminerer eller kontrollerer risikoen for farlige stoffer – yderligere information om disse krav findes på DSEAR-siden. Foruden de generelle krav lægger forordningerne følgende specifikke pligter på arbejdsgivere med arbejdspladser, hvor der kan forekomme eksplosive atmosfærer.

Yderligere information og vejledning om klassificering og zonering af områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære, og valg af udstyr til brug i disse områder:

N

Valg af udstyr og beskyttelsessystemer

N

Områder, der er klassificeret i zoner, skal beskyttes mod antændelseskilder. Udstyr og beskyttelsessystemer beregnet til anvendelse i zonerede områder skal vælges for at imødekomme kravene i udstyr og beskyttelsessystemer, der er beregnet til brug i potentielt eksplosive atmosfæreforordninger 1996. Udstyr, der allerede var i brug før juli 2003, kan fortsat bruges på ubestemt tid, med en risiko vurdering viser, at det er sikkert at gøre det.

N

ATEX-udstyrsdirektiv

N

Eksplosive atmosfærer - Klassificering af farlige områder (zoneinddeling) og valg af udstyr (PDF) - Portabelt dokumentformat

N

Eksplosive atmosfærer på arbejdspladsen

N

Kravene i DSEAR gælder for de fleste arbejdspladser, hvor en potentielt eksplosiv atmosfære kan forekomme. Nogle erhvervssektorer og arbejdsaktiviteter er undtaget, fordi der er anden lovgivning, der opfylder kravene. Disse undtagelser er anført i DSEARs regel 3.

N

Klassificering af områder, hvor der kan forekomme eksplosive atmosfærer

N

Arbejdsgivere skal klassificere områder, hvor farlige eksplosive atmosfærer kan forekomme i zoner. Den klassificering, der er givet til en bestemt zone, og dens størrelse og placering, afhænger af sandsynligheden for, at en eksplosiv atmosfære forekommer, og dens persistens, hvis den gør det. Plan 2 for DSEAR indeholder beskrivelser af de forskellige klassificeringer af zoner for gasser og dampe og for støv.

Har du spørgsmål eller vil have kursus i ATEX?

Rådgivning om forebyggelse af Ny Corona på arbejdspladsen

Vi rådgiver om sikker tilbagevenden til arbejdet efter Corona udbruddet 
Vi rådgiver virksomheder i forbindelse med planlægning af tilbagevenden til arbejdspladsen, efter Corona epidemien. Ud fra en gennemgang af virksomheden vil vi vurdere ud fra en sundhedsfaglig vinkel, hvilke forholdsregler der bør tages.

Vi screener din virksomhed

Formålet er at screene virksomheden inden medarbejderne vender tilbage efter hjemsendelse i forbindelse med Corona udbrud.

Med baggrund i screeningen gives anbefalinger til hvilke forholdsregler virksomheden bør tage for at minimere risikoen for Corona smitte på arbejdspladsen”

Anbefalingerne vil leve op til myndighedernes krav og anbefalinger på det givne tidspunkt.

Fremgangsmåde:
Vores konsulent(er) gennemgår virksomhedens lokaler på alle etager og giver mundtlig tilbagemelding med anbefalinger.

APV og PSS – opdateret med foranstaltninger der imødegår Coronasmitte og andre biologiske risikofaktorer

Vi kan også tilbyde at udarbejde en rapport og at opdatere jeres APV eller PSS, så den også indeholder forholdsregler ang. Coronasmitte.

Vi arbejder sammen med lægefaglige eksperter og  arbejdsmiljøkonsulenter, der sammen med jer kortlægger alle væsentlige risikofaktorer på jeres arbejdsplads.

Arbejdsmiljøgruppens task force

Eksperter på Corona – læger og arbejdsmiljøkonsulenter:
Vores konsulenter har viden om indeklima, indretning, risikovurdering, hygiejne og infektioner. Dvs. vores taskforce består af lægefaglige og arbejdsmiljøfaglige rådgivere.

Sikker tilbagevenden på arbejde efter covid 19

Sikker tilbagevenden til arbejdspladsenefter covid-19 nedlukning

Arbejdsgivere bør gøre deres yderste for at sikre en sikker tilbagevenden på arbejdet. Ud over at etablere strenge rutiner for at undgå arbejdsrelaterede Covid-19-infektioner, bør virksomhederne gennemgå og opgradere virksomhedens samlede forebyggelse ved at supplere den eksisterende risikovurdering og gennemføre den nødvendige instruktion af personalet.

Konkret betyder det bl.a. at arbejdsgiverne bør sørge for at opgradere deres APV og på byggepladserne deres PSS, så de indeholder rutiner for hvordan man undgår smittespredning på arbejdspladsen og  angive hvilke konkrete forholdsregler man skal foretage sig i den forbindelse.

Arbejdsmiljøorganisationens rolle

Arbejdsmiljøorganisationen har en vigtig opgave med hjælpe  med at kortlægge, om der er risiko for, at medarbejdere kan blive udsat for smitte med Coronavirus (COVID-19) fra kolleger, borgere eller andre. Som arbejdsmiljørepræsentant kan du byde ind med din viden og inddrage dit bagland, så alle arbejder sammen om at iværksætte effektive foranstaltninger.

Hjælp dine kolleger med at kommunikere risici

Din rolle som arbejdsmiljørepræsentant/arbejdsleder i AMO er også  at videreformidle, når der bliver udarbejdet risikovurderinger og prioritering af arbejdsopgaver.

Udfordringen med Corona smitte er voldsom, og det kan være en svær situation at tackle – også for dig som arbejdsmiljørepræsentant.

Du har en betydningsfuld rolle, for du skal:

  • være synlig og hjælpe med at besvare spørgsmål fra dine kolleger
  • gå i dialog med din ledelse for at finde lokale løsninger på de problemstillinger, som Corona situationen giver
  • huske, at Arbejdsmiljøloven gælder, uanset at faren for Corona-smitte har skabt en ekstraordinær situation.

Det er også vigtigt, at ledelsen engagerer sig og tager føringen, da deres engagement i forhold til medarbejdernes sikkerhed og sundhed er afgørende for et succesrigt resultat,

En anden vigtig ting er, at alle betyder noget, og især at individets forebyggende adfærd er afgørende for, hvor vellykket bekæmpelse af pandemien er, og også når det gælder om at undgå ikke kun arbejdsrelaterede infektioner, men alle arbejdsskader.

Denne pandemi har afsløret alvorlige fejl og manglende beredskab, men giver os unikke muligheder for at sikre en mere sikker og sundere fremtid for vores arbejdspladser og samfund.

Vi rådgiver om sikker tilbagevenden til arbejdet efter Corona udbruddet 

Vi rådgiver virksomheder i forbindelse med planlægning af tilbagevenden til arbejdspladsen, efter Corona epidemien. Ud fra en gennemgang af virksomheden vil vi vurdere ud fra en sundhedsfaglig vinkel, hvilke forholdsregler der bør tages.

Vi screener din virksomhed

Formålet er at screene virksomheden inden medarbejderne vender tilbage efter hjemsendelse i forbindelse med Corona udbrud.

Med baggrund i screeningen gives anbefalinger til hvilke forholdsregler virksomheden bør tage for at minimere risikoen for Corona smitte på arbejdspladsen

Anbefalingerne vil leve op til myndighedernes krav og anbefalinger på det givne tidspunkt.

Fremgangsmåde

Vores konsulent(er) gennemgår virksomhedens lokaler på alle etager og giver mundtlig tilbagemelding med anbefalinger.

APV og PSS – opdateret med foranstaltninger der imødegår Coronasmitte og andre biologiske risikofaktorer

Vi kan også tilbyde at udarbejde en rapport og at opdatere jeres APV eller PSS, så den også indeholder forholdsregler ang. Coronasmitte.

Vi arbejder sammen med lægefaglige eksperter og  arbejdsmiljøkonsulenter, der sammen med jer kortlægger alle væsentlige risikofaktorer på jeres arbejdsplads.

Arbejdsmiljøgruppens task force: 

Eksperter på Corona – læger og arbejdsmiljøkonsulenter

Vores konsulenter har viden om indeklima, indretning, risikovurdering, hygiejne og infektioner. Dvs. vores taskforce består af lægefaglige og arbejdsmiljøfaglige rådgivere.

Har I brug for rådgivning?

Hele arbejdsmiljøloven gælder stadig på byggepladser

Arbejdsmiljøloven gælder stadig – også i disse coronatider.  På byggepladser bør man sikre sig, at der ikke slækkes på afholdelse af sikkerhedsmøder og koordinators tilstedeværelse på byggepladserne.  

 Reglerne på byggepladser gælder stadig.  Det er stadig et krav at der skal afholdes sikkerhedsmøder mindst en gang hver 14. Dag. På byggepladser hvor to eller flere arbejdsgivere må forventes at være til stede samtidig, skal koordinator være personligt tilstede ved sikkerhedsrunderingen.  

.Myndighederne opfordrer som bekendt til agtpågivenhed, og Arbejdstilsynet gennemfører en særlig indsats på byggepladserne.  

Derfor bør sikkerhedsmøder ikke afholdes i eksempelvis skurvogne, hvis den anbefalede afstand mellem deltagerne ikke kan overholdes eller der er flere end 10 deltager. Sikkerhedsmøderne med bygherres arbejdsmiljøkoordinator kan istedet henlægges til større lokaler eller i det fri. Vil man undgå fysiske møder kan man i stedet afholde dem digitalt, som man jo også gør i stort omfang i andre brancher.  

Man kan ifølge Arbejdstilsynets regler, ikke annullere koordinators sikkerheds aktiviteter på landets byggepladser. Vælger bygherre at opretholde aktiviteten på byggepladserne, er det med alt hvad det indebærer af overholdelse af lovgivningens krav, herunder koordinators personlige tilstedeværelse på byggepladsen.  

Se uddrag af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om Bygherres pligter: 

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117Bygherres pligter 

§ 16.  Stk. 3. Ordinære sikkerhedsmøder skal afholdes mindst en gang hver 14. dag. Ekstraordinære møder afholdes, hvis der indtræffer alvorligere ulykker, forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil, samt når der i øvrigt er behov herfor. 

§ 19. Bygherren skal sørge for, at koordinator fører en passende kontrol med, at koordineringen på byggepladsen fungerer efter hensigten, og at aftaler med arbejdsgiverne om fællesområderne, jf. § 13, og beslutninger på sikkerhedsmøderne, bliver overholdt. Dette skal bl.a. ske ved koordinators personlige tilstedeværelse på byggepladsen, herunder ved sikkerhedsrunderinger. 

Stk. 2. Sikkerhedsrunderinger skal gennemføres mindst én gang hver 14. Dag. 

Læs mere om forebyggelse af coronasmitte:  

https://at.dk/coronasider/coronasmitte-byggeri/