Den praktiske opgave til arbejdsmiljøuddannelsen

Tips og ideer til løsning af din opgave

Den praktiske hjemmeopgave er en obligatorisk del af arbejdsmiljøuddannelsen, hvor ideen er at man kobler teori og praksis sammen. Den praktiske opgave tager udgangspunkt i virkelige problemstillinger på kursistens arbejdsplads fx hvordan man får udarbejdet en handlingsplan for sin apv eller får overblik over de kemikalier man bruger på virksomheden. Du bestemmer selv hvad opgaven skal handle om, men det skal have relation til dit arbejde i arbejdsmiljøorganisationen.

Der skal afsættes tid til opgaven og den tid ligger ud over de 22 timer som uddannelsen varer. Hjemmeopgaven er en forudsætning for at man kan få et kursusbevis. Det aftales med læreren hvornår afleveringen finder sted.

Forslag til disposition for den praktisk opgave

Hvad handler opgaven om? Hvad er opgavens problem?
Hvorfor har du valgt den?
Hvordan har du arbejdet med den?
Hvad har du fundet ud af undervejs? Hvor har du søgt information/hjælp?
Hvilke regler gælder for området?
Hvad har du/din arbejdsplads lært af opgaven?
Hvordan skal/kan der arbejdes videre med emnet?

Eksempel på en opgave

1 EMNE – OG PROBLEMFORMULERING

De seneste år har der været mange sygemeldinger blandt medarbejdere i xx pga. stress og en primær årsag er for mange angivet at være vores nye globale IT-system og de tilhørende processer, som fremadrettet skal være globale i firmaet.

Da alle forretningsområder er presset og derfor prøver at rationalisere og automatisere er det forventeligt at andre systemer vil blive introduceret, og derfor er det vigtigt for os at være bedre forberedt til implementering af nye systemer.

2 KONSEKVENSER OG ÅRSAGER TIL PROBLEMET

De mange sygemeldinger har betydet, at andre medarbejdere har fået ekstra/andet arbejde. Afhængig af medarbejderne uddannelsesmæssige baggrund, har de haft varierende udfordringer med at forstå og tilegne sig det nye system og tilhørende processer. Mange af vores finansmedarbejdere har ikke en finansiel uddannelse, men er assistenter, som er blevet oplært i det tidligere system, hvor de ikke skulle tage sig af så mange af de ’basale’ finansaktiviteter, da disse blev håndteret centralt

3 INFORMATIONSSØGNING

Temaer:

På Arbejdstilsynets hjemmeside har jeg hentet Inspiration til hvordan bevidsthed om arbejdsbetinget stress øges, hvilke faktorer der øger risiko for stress, og hvordan der kan forebygges.

Dialog er vigtig og skal efter min mening foretages løbende og ikke kun med et regelmæssigt interval, som f.eks. 3 årlig APV.

Vigtige punkter er efter min mening disse:

  • I kollegagruppen kan man fx forebygge stress ved at fordele arbejdsopgaverne bedre og planlægge gode arbejdsprocesser. Det kan bl.a. dreje sig om at sikre et balanceret forhold mellem den enkelte medarbejders arbejdsopgaver og hans eller hendes forudsætninger for at kunne løse dem. Arbejdsgiveren, herunder den nærmeste leder, ifølge arbejdsmiljøloven har ansvaret for, at medarbejderens stress forebygges, selv om medarbejderen ikke tager selvstændigt initiativ hertil. Undersøgelsen altid følges op af synlige planer for, hvem der skal gøre hvad og hvornår.
  • Forebyggelsen af stress flytter sig fra kortlægningen af risikofaktorer til en konstruktiv dialog om, hvilke handlinger der vil være tegn på, at man er blevet bedre til at forebygge langvarig og intens stress. Der er særlig god dokumentation for, at kombinationen af høje krav, lav indflydelse og lav social støtte øger den helbredsmæssige risiko
  • Det bør sikres, at ledelsen har gjort sine væsentlige krav og forventninger klart for medarbejderen, og at parterne har samme forståelse af disse krav. Ledelsen må således også være parat til at gribe ind, hvis medarbejderen selv har urealistisk høje eller lave forventninger til sin egen indsats
  • Dernæst gælder det om at sikre, at der er balance mellem kravene i et givent arbejde og de muligheder, medarbejderen har for at udføre arbejdet. Det er fx vigtigt, at der er sammenhæng mellem på den ene side de krav og det ansvar, der følger med jobbet, og på den anden side medarbejderens færdigheder og beslutningskompetence.

 

4 VURDERING AF LØSNINGSMULIGHEDER

Når man ser tilbage på hele implementeringsforløbet er der flere punkter hvor vi kunne have gjort det bedre. Nedenfor er mulige tiltag for de forskellige punkter angivet.

  • Bedre overblik over hvilke ændringer der ville komme til alle medarbejdergrupper
  • Identifikation af alle medarbejdergrupper som på en eller anden måde kan blive påvirket af det nye system. Dette skal involvere både dem som direkte skal benytte systemet, såvel som dem som kun indirekte bliver påvirker, f.eks. via output fra systemet.
  • For hver medarbejdergruppe identificeres hvordan og hvornår de vil blive påvirket
  • Mere involvering i implementeringsforløbet for (de mest) berørte medarbejdergrupper
  • Informering af de berørte medarbejdergrupper tidligt i implementeringsforløbet om de kommende ændringer. For nogle medarbejdergrupper er det muligvis nødvendigt at informere ad flere omgange, da alle detaljer ikke nødvendigvis er kendt fra starten. Tidspunktet for information kan afhænge af hvor meget de enkelte medarbejdergrupper er påvirket, og hvor store ændringerne er for dem.
  • Involvering af medarbejderne i hvordan de nye/ændrede arbejdsprocesser skal implementeres, inklusiv hvem der får hvilke arbejdsopgaver med det nye system.

For at få ejerskab til ændringerne er det vigtigt at medarbejderne er med til at identificere dem, da de selv bedst ved hvordan processerne er med det aktuelle system, og derfor bedre kan se hvor ændringerne er. Dette vil også give en første forståelse af det nye system. Fordelingen af nye arbejdsopgaver bør så vidt mulig aftales mellem medarbejderne i en sektion eller i tæt samarbejde med dem.

 

 

 

5 VALG OG GENNEMFØRELSE AF LØSNINGER

De vigtigste forbedringstiltag set fra et arbejdsmiljøsynspunkt er involvering af medarbejdere i et implementeringsprojekt, og at give dem tilstrækkelig information, tid og ressourcer til at forberede sig på de kommende ændringer.

6 EVALUERING OG OPFØLGNING

Ledelsen på alle niveauer af organisationen bør kende forbedringstiltagene, og have det med i planlægning i af nye tiltag, store som små. Hvis dette også benyttes ved ’små’ implementeringer, bliver det forhåbentlig en naturlig proces.

 

 

Efter alle implementeringer bør der laves en ’Lessons learnt’ opfølgning, således at

den benyttede implementeringsproces vurderes, og eventuelle forbedringer inkluderes for fremtidige implementeringer.