Den praktiske opgave til arbejdsmiljøuddannelsen

Tips og ideer til løsning af din opgave

Når du har været på et lovpligtigt arbejdsmiljøkursus skal du lave mindst en hjemmeopgave. Det er et krav, både hvis du tager uddannelsen online og som et tredages tilstedeværelseskursus. På online uddannelsen er kravet, at du skriver to opgaver, mens du kan nøjes med en opgave, når du afslutter uddannelsen efter de tre dage.  Formålet med den praktiske opgave er at omsætte teori til praksis.  Derfor skal opgaven tage udgangspunkt  i virkelige problemer på din arbejdsplads. Det kan fx være nogle af disse områder:

  • At få udarbejdet eller opdateret din APV
  • At forberede en revision af din APV
  • At lave risikovurdering af farligt arbejde
  • At få styr på kemikalierne på din virksomhed
  • At informere om arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen
  • At beskrive arbejdet med særlige temaer som fx stress, ergonomiske problemer, støj, kemi, indeklima eller lignende
  • At beskrive hvordan arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen skal organiseres
  • At beskrive  hvilke behov der er for at udvikle kompetencer i arbejdsmiljøgruppen

Eksemper er der mange flere af og du kan betragte ovenstående som inspiration til mulige opgaver. Du bestemmer selv, men det er vigtigt at din opgave er forankret i virksomheden, og at din ledelse bliver inddraget. Opgaven er således ikke alene at demonstrere viden om emnet, men i højere grad at sikre sig, at viden om arbejdsmiljø bliver anvendt og omsat til forbedringer af virksomhedens arbejdsmiljø.

Opgaven skal fylde mellem 1-2 sider (maksimum er 5 sider) og du kan altid få hjælp af vores undervisere undervejs. Deadline for opgaverne på den lovpligtige online uddannelsen er minimum 3 uger og maksimum 7 uger. Overskrides fristen på 7 uger er du desværre nødt til at tage uddannelsen forfra. Men kontakt os inden det når så vidt.

På tredages uddannelsen har vi sat en deadline på 1 måned og den kan udvides til 7 uger som er den absolutte frist.

Arbejdsgiveren skal afsætte den nødvendige tid til opgaven, som er en obligatorisk del af arbejdsmiljøuddannelsen. Vi anslår, at opgaven tager 4.-6. timer, og den tid ligger ud over de timer som uddannelsen varer. Afleveringen af hjemmeopgaven er en forudsætning for at du kan få et kursusbevis. Det aftales med læreren, hvornår afleveringen finder sted.

Forslag til disposition for den praktiske opgave

Hvad handler opgaven om?
Hvad er opgavens problem?
Hvorfor har du valgt den?
Hvordan har du arbejdet med den?
Hvad har du fundet ud af undervejs?
Hvor har du søgt information/hjælp?
Hvilke regler gælder for området?
Hvad har du/din arbejdsplads lært af opgaven?
Hvordan skal/kan der arbejdes videre med emnet?

Eksempel på en opgave

Vi har fået lov at bruge en opgave, som en af vores kursister har afleveret. Den er lettere anonymiseret

1 EMNE – OG PROBLEMFORMULERING

De seneste år har der været mange sygemeldinger blandt medarbejdere i xx pga. stress og en primær årsag er for mange angivet at være vores nye globale IT-system og de tilhørende processer, som fremadrettet skal være globale i firmaet.

Da alle forretningsområder er presset og derfor prøver at rationalisere og automatisere er det forventeligt at andre systemer vil blive introduceret, og derfor er det vigtigt for os at være bedre forberedt til implementering af nye systemer.

2 KONSEKVENSER OG ÅRSAGER TIL PROBLEMET

De mange sygemeldinger har betydet, at andre medarbejdere har fået ekstra/andet arbejde. Afhængig af medarbejderne uddannelsesmæssige baggrund, har de haft varierende udfordringer med at forstå og tilegne sig det nye system og tilhørende processer. Mange af vores finansmedarbejdere har ikke en finansiel uddannelse, men er assistenter, som er blevet oplært i det tidligere system, hvor de ikke skulle tage sig af så mange af de ’basale’ finansaktiviteter, da disse blev håndteret centralt

3 INFORMATIONSSØGNING

Temaer:

På Arbejdstilsynets hjemmeside har jeg hentet Inspiration til hvordan bevidsthed om arbejdsbetinget stress øges, hvilke faktorer der øger risiko for stress, og hvordan der kan forebygges.

Dialog er vigtig og skal efter min mening foretages løbende og ikke kun med et regelmæssigt interval, som f.eks. 3 årlig APV.

Vigtige punkter er efter min mening disse:

  • I kollegagruppen kan man fx forebygge stress ved at fordele arbejdsopgaverne bedre og planlægge gode arbejdsprocesser. Det kan bl.a. dreje sig om at sikre et balanceret forhold mellem den enkelte medarbejders arbejdsopgaver og hans eller hendes forudsætninger for at kunne løse dem. Arbejdsgiveren, herunder den nærmeste leder, ifølge arbejdsmiljøloven har ansvaret for, at medarbejderens stress forebygges, selv om medarbejderen ikke tager selvstændigt initiativ hertil. Undersøgelsen altid følges op af synlige planer for, hvem der skal gøre hvad og hvornår.
  • Forebyggelsen af stress flytter sig fra kortlægningen af risikofaktorer til en konstruktiv dialog om, hvilke handlinger der vil være tegn på, at man er blevet bedre til at forebygge langvarig og intens stress. Der er særlig god dokumentation for, at kombinationen af høje krav, lav indflydelse og lav social støtte øger den helbredsmæssige risiko
  • Det bør sikres, at ledelsen har gjort sine væsentlige krav og forventninger klart for medarbejderen, og at parterne har samme forståelse af disse krav. Ledelsen må således også være parat til at gribe ind, hvis medarbejderen selv har urealistisk høje eller lave forventninger til sin egen indsats
  • Dernæst gælder det om at sikre, at der er balance mellem kravene i et givent arbejde og de muligheder, medarbejderen har for at udføre arbejdet. Det er fx vigtigt, at der er sammenhæng mellem på den ene side de krav og det ansvar, der følger med jobbet, og på den anden side medarbejderens færdigheder og beslutningskompetence.

4. VURDERING AF LØSNINGSMULIGHEDER

Når man ser tilbage på hele implementeringsforløbet er der flere punkter, hvor vi kunne have gjort det bedre. Nedenfor er mulige tiltag for de forskellige punkter angivet.

  • Bedre overblik over hvilke ændringer der ville komme til alle medarbejdergrupper
  • Identifikation af alle medarbejdergrupper som på en eller anden måde kan blive påvirket af det nye system. Dette skal involvere både dem som direkte skal benytte systemet, såvel som dem som kun indirekte bliver påvirker, f.eks. via output fra systemet.
  • For hver medarbejdergruppe identificeres hvordan og hvornår de vil blive påvirket
  • Mere involvering i implementeringsforløbet for (de mest) berørte medarbejdergrupper
  • Informering af de berørte medarbejdergrupper tidligt i implementeringsforløbet om de kommende ændringer. For nogle medarbejdergrupper er det muligvis nødvendigt at informere ad flere omgange, da alle detaljer ikke nødvendigvis er kendt fra starten. Tidspunktet for information kan afhænge af hvor meget de enkelte medarbejdergrupper er påvirket, og hvor store ændringerne er for dem.
  • Involvering af medarbejderne i hvordan de nye/ændrede arbejdsprocesser skal implementeres, inklusive hvem der får hvilke arbejdsopgaver med det nye system.

For at få ejerskab til ændringerne er det vigtigt at medarbejderne er med til at identificere dem, da de selv bedst ved hvordan processerne er med det aktuelle system, og derfor bedre kan se hvor ændringerne er. Dette vil også give en første forståelse af det nye system. Fordelingen af nye arbejdsopgaver bør så vidt mulig aftales mellem medarbejderne i en sektion eller i tæt samarbejde med dem.

5 VALG OG GENNEMFØRELSE AF LØSNINGER

De vigtigste forbedringstiltag set fra et arbejdsmiljøsynspunkt er involvering af medarbejdere i et implementeringsprojekt, og at give dem tilstrækkelig information, tid og ressourcer til at forberede sig på de kommende ændringer.

6 EVALUERING OG OPFØLGNING

Ledelsen på alle niveauer af organisationen bør kende forbedringstiltagene, og have det med i planlægning i af nye tiltag, store som små. Hvis dette også benyttes ved ’små’ implementeringer, bliver det forhåbentlig en naturlig proces.

Efter alle implementeringer bør der laves en ’Lessons learnt’ opfølgning, således at den benyttede implementeringsproces vurderes, og eventuelle forbedringer inkluderes for fremtidige implementeringer.

 

 

 

“Ud over emnerne ovenfor skal deltagerne også gennemføre en praktisk opgave i den virksomhed, hvor de er ansat. Opgaven skal koble kursets indhold sammen med den enkeltes arbejde i AMO. Tiden, der bruges til løsning af opgaven, ligger uden for de 22 timer, der er afsat til uddannelsen, læs mere i afsnit 1.3.

Den enkelte deltager skal have egnet introduktion til og tilbagemelding på den praktiske opgave fra underviseren. Dette gælder også i de tilfælde, hvor uddannelsen gennemføres på tre sammenhængende dage, og opgaven derfor skal besvares før eller efter de 22 timers uddannelse.” Uddrag fra At-vejledning nr. F.3.7-2 Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen