Objektivt og subjektivt ansvar

Objektivt ansvar

Det er arbejdsgiveren, der ifølge loven har det objektive ansvar. Det objektive ansvar betyder, at selvom arbejdsgiveren har gjort alt for at overholde arbejdsmiljølovgivningen, er arbejdsgiveren stadig objektivt ansvarlig for, hvad der kan ske eller hænde medarbejderne.

At have det objektive ansvar betyder, at den øverste ledelse kan straffes, hvis den ikke overholder sine pligter  også selvom den ikke har til hensigt at bryde loven og ikke er vidende om forholdene.

Subjektivt ansvar

Ved subjektivt ansvar skal den enkelte person have optrådt uagtsomt, groft uagtsomt eller forsætligt. Medarbejdere, der fx undlader at bruge hjelm, hvor det er påbudt, eller undlader at følge arbejdsgiverens instruktion, kan siges at handle subjektivt uansvarligt, og de kan i den forbindelse straffes med en bøde.

Arbejdsgiveren kan ifølge sin ledelsesret bestemme, hvordan arbejdet skal foregå, men arbejdsgiverens ledelsesret begrænses af arbejdsmiljøloven, idet den ikke må udøves på en sådan måde, at loven overtrædes.

Arbejdsgiveren er pålagt de fleste pligter

Arbejdsgiveren er pålagt mange pligter. Hovedforpligtelserne fremgår af arbejdsmiljøoven og af hovedbekendtgørelserne. Arbejdet skal tilrettelægges, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og arbejdsstedet skal også være forsvarligt indrettet.

Arbejdsgiveren har pligt til at instruere de ansatte og følge op på instruktionen. Det er også arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at der oprettes en arbejdsmiljøorganisation, hvor det er et krav, og at der udarbejdes en APV, hvilket er et krav på alle arbejdspladser.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.

Læs mere om fordelingen af ansvar og pligter i Arbejdsmiljøloven – kapitel 4.

Læs mere